Vi er sådan lidt ramt af dårlig samvittighed, fordi vi ikke har kunnet lægge noget ud på nettet det sidste døgns tid.
Siden vi kørte ind i Italien har det været yderst vanskeligt at finde mobildækning, som også kan bære datatrafik. Vi har nu fået hul igennem, og ellers er der en internet-café i nærheden.
I dag, mandag er så dagen, hvor den første opvisning skal ske om aftenen. Hele dagen kan man mærke det på alle børnene (også på lederne…)
Efter en morgenmad, hvor de fleste har kunnet finde noget, de kan lide, tog vi på stranden et par timer. Vejret var lidt friskere end i går, men varmt og dejligt. Ungerne er ret vilde med at bade, så vi organiserer badevagter næsten hele tiden.
Efter frokost, som består af tre retter varm mad (desserten er nu kølet frugt i dag), bliver der hygget, spillet kort og brusebadet. Ved tre-tiden skulle alle være på værelserne for at hvile og gøre sig klar med tøjet.
Vi har et par fantastiske chauffører, der kørte os og redskaberne til Arena Roma ved fire-tiden. Her skulle der varmes op og findes koncentration. Alle var rigtig tændte.
Opvisningstidspunktet blev rykket et par gangen, så børnene var mere end klar, da det så blev deres tur klokken ti minutter i syv.
Det blev en rigtig flot opvisning. Der var store smil og skuldre, der kom langt ned igen bagefter.
Vi har lige skyndt os til bussen. Pakket alle redskaberne ind i den, sat dem af ved arenaen til i morgen og hastet tilbage til endnu tre retter varm aftensmad.
Lige nu er de mindste ved at blive puttet, og de store er på shoppingture i de nærmeste gader.
Det er en fantastisk flok søde børn at være på tur med. De er nemme at være sammen med, så vi nyder alle sammen at være her.
mandag den 30. juni 2008
Søndag
Morgenen startede med lidt dramatik. Lige efter vi kørt ind i Italien kl. halv fire, opdagede vi, at bussen foran brændte bagpå, og inde i bussen sad HEI. Vores chauffør fik standset deres bus, og alle mand kom ud uden, at der skete noget. Branden blev hurtigt slukket, men bussen kunne ikke køre længere. Så HEI fik nogle af vores tæpper og noget af vores mad, og efter en times forsinkelse skulle vi køre videre. HEI ville blive hentet af en bus senere på formiddagen.Vi faldt hurtigt i søvn igen og vågnede først, da vi skulle have morgenmad ved halv otte-tiden. Vi havde selv det hele med og spiste det på en rasteplads.
Herefter kørte vi videre til Riccione. Rigtig mange menneske og en kæmpebus gjorde det svært for chaufførerne at finde hotellet. Men ved et-tiden fandt vi det og pakkede ud i 30 graders varme.
Vi måtte til stranden. Så det gjorde vi, da vi havde spist. Superlækkert vand. Overhovedet ikke koldt, snarere for varmt.
Nu er vi så lige kommet hjem efter at have været inde og se åbningen og et kæmpe fyrværkeri sluttede aftenen af og kan gå trætte på hovedet i seng.
Herefter kørte vi videre til Riccione. Rigtig mange menneske og en kæmpebus gjorde det svært for chaufførerne at finde hotellet. Men ved et-tiden fandt vi det og pakkede ud i 30 graders varme.
Vi måtte til stranden. Så det gjorde vi, da vi havde spist. Superlækkert vand. Overhovedet ikke koldt, snarere for varmt.
Nu er vi så lige kommet hjem efter at have været inde og se åbningen og et kæmpe fyrværkeri sluttede aftenen af og kan gå trætte på hovedet i seng.
Abonner på:
Kommentarer (Atom)