torsdag den 21. juni 2012

Så er der tur igen

Så er det ved at ske igen...
Rejseholdet skal afsted. Alle har vidst det et stykke tid. Men nu nærmer det sig. Sommerferien er tæt på, og det betyder, at afrejsen også er nært forestående.
Traditionen tro er der afrejseopvisning umiddelbart inden turen. I år er det på lørdag d. 23. juni i Springhallen.
Som ved de foregående ture genoplives bloggen her, så du kan få informationer om turen og følge børnene, mens de er i Italien.
Programmet for turen findes på fanebladet her over og længere nede på siden til højre, kan du finde og downloade informationsfolderen for turen.
Mens vi er afsted, vil der løbende (om aftenen) blive lagt billeder på bloggen, som du kan finde her til højre.
Børnene glæder sig. Det gør de voksne også.
Nu skal det bare blive lørdag....