Vi stod op til en tidlig afgang til
Ingleside. Så alle var også var også tidligt til morgenmad og havde allerede
pakket det meste af deres grej. Vi skulle køre kl. 9.30, og det lykkedes også
næsten...
Vi havde i hvert fald alle biler af sted før kl. 10 mod South Texas.
Der var
byttet rundt på køregrupperne, så børnene var sat sammen i nye konstellationer, og så
chaufførerne og de andre voksne i bilerne også kunne få snakket med nye børn under køreturene.
Vi havde tur på
360 km og vejret blev langsomt ringere. Det blev ved med at være varmt, men solen
forsvandt, og det regnede, da vi kørte ind i Ingleside.
Bilerne fulgtes ikke
ad på turen, men næsten alle havde lagt en spisepause undervejs, så benene kunne
blive strakt lidt samtidig med, at der kom noget i maven.
Vi var kommet
temmelig langt ud på landet. Den fornemmelse fik man i hvert fald efter en tur,
hvor vejen stort set kun går lige ud. Og det er så enten øst-vest eller
nord-syd... for det meste. Markerne er enorme, og det flade landskab forstyrres
kun af nogle lokale oliebrønde spredt på markerne. De kæmpestore biler, trucks
og SUV’er, der i aftes til kampen i Houston var højpolerede og skinnende, er nu mudrede og
møgede.
Gymnastiksalen, som er en privat gym (Cindarella School of Dance and Gymnastics), er
ikke ret stor. Slet ikke efter danske forhold. Udefra ser bygningen ud som en
forstørret container, fordi væggene er af blåfarvede metalplader. Det indtryk
er der dog langt fra indenfor. Her er masser af træ og salen er pakket med
måtter og redskaber.
Vi pakkede hurtigt bilerne ud, og læssede kufferterne ind i dansesalen. Vi skal overnatte her
tre gange,
Gymnasterne og
trænerne gik ret hurtigt i gang med at træne. Det gik der et par timer med, så
ved halv seks tiden gik alle i pause for at få lidt frugt, mueslibarer og vand.
OG en pause frem til opvisningen kl. 19.
Vi var advaret om, at der nok ikke ville komme ret mange tilskuere til opvisningen her i aften, da der var en footballkamp på college. Det kom der så heller ikke... Der var vel 7-8 stykker. Men de var ret benovede og imponerede over børnene og deres høje niveau. Det kan man også godt forstå, for det var på trods af de meget små og anderledes forhold, en rigtig flot opvisning, de lavede. De var dygtige og alle de mange delelementer hang rigtig godt sammen til en flot helhed. Det lover godt for resten af turen.
Nogle af forældrene havde inden opvisningen købt ind til aftensmad. Så der var wraps med alt det fyld, de ville have til at bygge dem af. Så alle fik sig et rigtig godt aftensmåltid.
Ingleside vil nok være et sted og med en opvisning, som børnene vil kunne huske. Både for det var, som et par af børnene sagde, langt ude på landet i en meget lille gymnastiksal, der lignede lidt en container og forholdene var små. Men at det jo også mindede dem om, at de nok er lidt forkælede, når andre har så forholdsvis primitive forhold.
Samtidig giver det lidt stof til eftertanke, at det er sådan et sted, langt ude på landet, vi så møder en udstrakt grad af hjertevarme; Vi har ikke været her mere end 5-6 timer, og brandchefen meddeler os alligevel, at han gerne åbner brandstationen, så børnene kan komme til at bade. En af de lokale forældre vil lave mad til alle 50 næste aften og komme med det, og hotellet åbner dørene, så de kan få morgenmad, bad og bruge poolen. Det er både tankevækkende og rørende.
Der er lagt MANGE billeder op på siden i dag. Det er jo første dag med gymnastik. Så jeg tror, det er en dårlig ide at gå i gang med dem i arbejdstiden. Det er nok bedre, der hjemme efter at have sat kaffe over. I skulle meget gerne alle kunne finde billeder af jeres børn. Nok ikke lige mange af alle. Men der skulle gerne være der alle sammen. Men det kræver nok en vis portion tålmodighed.
