Headcoachen havde sat gymnasterne stævne allerede kl. 8 i morges til morgentræning og træning i flere af sektionerne fra opvisningen.
Alle var klar efter morgenmad og fik sig en løbetur og en gang gymnastiktræning. Der var så også lige en gang tabata-træning til slut. En lidt hård omgang, men alle havde lyst til anstrengelserne og knoklede løs.
Der var aftalt afgang til stranden kl. 11, og alle var bare klar. Vi skulle køre næsten halvanden time, men der kom til at gå lidt længere tid, fordi alle bilerne skulle finde hinanden. Det gjorde vi så på Cocoa Beach Pier. Ret fedt sted med god strand, rigtig varmt vand (25 grader) og ret heftige bølger. Men det var sjovt og lækkert at bade i, mens duer, måger og pelikaner var omkring os.
Vi fik en lille musik-aftale med en ældre mand, der gerne ville låne os sin højttaler til lidt opvisningsgymnastik. På den måde blev der også plads til lidt strandtæning.
Nogle af de voksne købte ind i nærheden til en gang aftensmad. Livreddertårnet passede perfekt til borritos. Wraps´ne blevet on the spot og delt ud i tårnet. Super hyggeligt.
Cocoa Beach var perfekt for os fordig der var direkte udsigt til Cape Canaveral. Her var der netop i dag opsendelse af en raket. Raketten var 70 m høj og er til kommunikationssatelitter (www.spacex.com/about/capabilities).
Den var sat til opsendelse mellem kl.18.50 og 20.50. Det passede ret præcist. Kl. 19 kom raketten til syne og et par minutter senere kom så også lyden.
Herefter samledes vi i bilerne og kørte hver for sig hjemad efter en god, lang dag i det fantastiske vejr. Alle havde det hyggeligt i bilerne og flere sov.
Det har været en dag med meget fysisk aktivitet. Derfor er der også mange billeder fra dagen. Men I må jo rulle hurtigt hen over dem, og se om I kan finde nogle i kender, eller som virker hyggelige. Men det bliver helt sikkert en rolig nat i husene. Og i morgen er der tidlig mødetid igen.
