søndag den 24. juni 2012

Afrejseopvisning

Det var nogle meget spændte gymnaster, der skulle vise deres opvisning for en tætpakket hal i dag.
Inden opvisningen havde gymnasterne trænet i 4 timer, så de var både brugte og tændte. Men mest spændte.
Det blev en rigtig flot opvisning med mange nye momenter. Og selv om der var mange nye rejseholdsgymnaster på holdet kunne man ikke mærke det under opvisningen. Alt fungerede i flot timing med kraft og præcision.
Det var et begejstret publikum, der klappede gymnasterne ud af hallen, da de var færdige.
Det bliver spændende at se gymnasterne folde sig ud under de åbne himmelstrøg om en uges tid.
Der er billeder fra opvisningen i menuen til højre.