tirsdag den 3. juli 2012

Tirsdag og badeland

Endnu en dag med solskin fra morgenstunden.  Efter morgemaden havde vi aftalt med Uffe chauffør, at bussen samlede os op kl. 9.45 for at køre os til Aquafan badeland. Kæmpe park, hvor børnene (både store og små) legede hele dagen. Vi havde omsat hotelfrokosten til et par flasker vand, frugt og kiks. Børnene fik så madpenge, som de købte frokost for et af de mange madsteder. I aften er der bytur og TGA opvisning. TGA var super gode til at bakke Rejseholdets opvisning op i aftes, så vi vil gerne være der til deres. Det er sent i aften. De der er friske til det kommer til at se den.

Der er nu kommet billeder på fra turen til badeland.
Der vil være børn, der er flere billeder af end andre. Det er svært at få en højere retfærdighed ind i det antal gange, de optræder på billeder. Det er meget afhængigt af, hvem der lige er til stede, når det kan lade sig gøre at tage billeder.
Der ligger ingen bevidst prioritering af børnene. Nogle kan derfor blive forfordelt på de enkelte dage.
Set ovet hele turen går det forhåbentlig op i en højere enhed.

Opvisningen, mandag

Der er nu lagt billeder fra mandagens opvisning på Arena Nord på bloggen. Det temmelig sent. Børnene skulle have været på kl. 22.10. Men klokken var over halv elleve, før de kom til. Men det gik rigtig godt. Alle var glade, tilfredse og stolte. Men så kaldte sengene også for de fleste. Billederne er lagt direkte op efter at være blevet formindskede. Det ville tage for lang tid at udvælge nogle mellem dem. Så I må bladre dem i gennem, og se om I kan finde nogle med jeres børn.  Det kan I nu nok....