Kl. 10 stod vi alle uden for gymnastikcenteret og ventede på
bussen. Den var her ikke helt til tiden, og det var også fint nok, for vi
skulle lige nå at synge fødselsdagssang for Mies og Cecilies storebror Mads,
der fyldte 18 i dag. Han er i Århus, så han fik sangen over mobilen.
Bussen kom, og det var igen den lidt skrappe chauffør fra
lufthavnsturen i fredags. Men han var nu ret sød i dag.
Vores islandske guide, Helgi var der også. Så vi fandt vores
sæder og fik turen startet.
Første stop var Den Blå Lagune. En køretur på 45 km, og vi
steg ud i damp og svovllugt. Og det blev en rigtig dejlig oplevelse. Vandet er
mellem 37 og 39 grader, lidt afhængig af, hvor i bassinet, vi var. Alle pigerne
smurte sig ind i kiselmudder og gik rundt med hvide ansigtsmasker. Ja, også
Kristian og Ruben fik blødgjort ansigterne. Vandet var i det hele taget mættet
med kisel og svovl, som også giver vandet dets blå farve. Det var en sjov og fuldstændig
velgørende formiddag i den Blå Lagune. En helt særlig oplevelse, som kun kan
findes her.
Alle var godt sultne, da vi kom ud fra badene, og vi kørte i
bus til den lille fiskerby Grindavik, hvor vi fandt wraps og frugt frem. Vi
spiste i ret frisk vind og havgus. Men det passede meget godt, og det var en
god oplevelse lige at mærke vildskaben i havet.
Helgi og chaufføren tog os med på en bustur, hvor vi kom til at kunne
se revnerne i jorden, hvor Den Euroasiatiske og den transatlantiske
kontinentalplade mødes og giver forsætninger og store revner i jorden. Revnen
løber gennem hele Island. Vi stoppede, så vi kunne få kikket ned i dybet.
Herefter gik turen tilbage til Reykjavik, forbi lufthavnen
og så en halv times kørsel ind til Hallgrímskirkja. Meget stilren og ret
islandsk i sit udtryk. Rigtig fin oplevelse at få et kik indenfor.
Ind i bussen igen og en kort tur op til Perlan. Her kunne vi
endelig komme lidt op i højden og få et overblik over Reykjavik og kysten. Smuk
bygning, der tidligere var varmtvandstanke. Nu ombygget til museum, restaurant
og udsigtspunkt og bestemt besøget værd.
Alle var mættede af indtryk og lidt småtrætte, da vi igen
satte os i bussen for at køre hjem. Men trætheden forsvandt hurtigt, da vi
besluttede at gå i svømmebadene her i centeret. Børnene badede og legede i et
par timer. Så de sod i kø ved gryderne og tallerkenerne, da de havde fået klædt
om til pasta og kødsovs.
Nu hvor aftensmaden er indtaget, er alle gymnasterne i
hallen, hvor de har fået lov til at træne med nogle af de islandske gymnaster.
Alle hygger sig og har det fantastisk sammen.
Det har været en rigtig dejlig dag med mange gode
oplevelser.
Det er rigtig nemt at være på tur med børnene, de er søde og tager hensyn til hinanden og er meget opmærksomme på, at alle har det godt.
Det er en fornøjelse at være på tur med dem.
Det er rigtig nemt at være på tur med børnene, de er søde og tager hensyn til hinanden og er meget opmærksomme på, at alle har det godt.
Det er en fornøjelse at være på tur med dem.