Vi skulle have 350 km til at passe med et ankomsttidspunkt, der hed kl. 13. Så
vi var tidligt oppe alle mand og nede for at spise morgenmad, så vi kunne køre 10
minutter i ni. Det lykkedes rigtig fint, og alle biler var af sted før ni.
Lederen af Sokol Gymnastics, Pauline havde på forhånd ønsket, at opvisningen i aften kunne vare længere tid end den halve time, som der er afsat til den på skolerne. Faktisk måtte den gerne vare 1,5 time... Det kommer den ikke til, men Lene og Mette og nogle af børnene har brugt turen til Fort Worth til at forlænge opvisningen. Bl.a. ved at støve nogle af de ”gamle” serier af. Så holdet trænede og øvede, fra vi ankom og så hele eftermiddagen.
Lederen af Sokol Gymnastics, Pauline havde på forhånd ønsket, at opvisningen i aften kunne vare længere tid end den halve time, som der er afsat til den på skolerne. Faktisk måtte den gerne vare 1,5 time... Det kommer den ikke til, men Lene og Mette og nogle af børnene har brugt turen til Fort Worth til at forlænge opvisningen. Bl.a. ved at støve nogle af de ”gamle” serier af. Så holdet trænede og øvede, fra vi ankom og så hele eftermiddagen.
Cecilie Steffens, som også er med på turen, er hoppet ind på holdet og deltager
i en del af opvisningen. Hun har tidligere været rejseholdsgymnast, så det er
ikke fremmed for hende. Hun skulle vist bare børste lidt rust af. Og det gik
rigtig fint med at blive klar.
Det er i øvrigt en gymnastikklub med en lang historie, stolte traditioner og mange
flotte resultater gennem rigtig mange år. Og de gør en del ud af
historien og klubbens kultur. Man mærker det så snart, man træder indenfor.
Allerede i kantinen er der masser af gamle avisudklip. Pænt ordnet, så alle kan
kikke i dem. Der er trofæer og billeder og ikoner af klubbens ophavsmand, der i
øvrigt stammer fra Tjekkoslovakiet.
Når man kommer i den store gymnastiksal, er der alle de redskaber, man
på nogen måde kan forvente. Men hvad man ikke forventer er de kæmpestore malerier. Et gammelt slot og flere gymnastikskilderier pryder væggene.
Hvis man bevæger sig lidt længere ind i bygningen møder man et skilt (mellem hundredvis af pokaler), der angiver, at man har retning mod MUSEUM. Det ligner et møde- eller klublokale, men man er slet ikke i tvivl om, at man også er trådt ind i museet. To sammenhængende lokaler er fyldt med tegninger, plakater, medaljer, spejderdragter, nationaldragter. En masse ting, man fint kan forbinde med et gymnastik-museum. Men også ting, man ikke umiddelbart kan. Men et interessant sted, der også lugter lidt støvet. Præcis som et museum skal.
Der er i øvrigt afsat en hel hylde i en af montrerne til ting, der relaterer sig til Gymnasiaden i Herning i 1987.
Hvis man bevæger sig lidt længere ind i bygningen møder man et skilt (mellem hundredvis af pokaler), der angiver, at man har retning mod MUSEUM. Det ligner et møde- eller klublokale, men man er slet ikke i tvivl om, at man også er trådt ind i museet. To sammenhængende lokaler er fyldt med tegninger, plakater, medaljer, spejderdragter, nationaldragter. En masse ting, man fint kan forbinde med et gymnastik-museum. Men også ting, man ikke umiddelbart kan. Men et interessant sted, der også lugter lidt støvet. Præcis som et museum skal.
Der er i øvrigt afsat en hel hylde i en af montrerne til ting, der relaterer sig til Gymnasiaden i Herning i 1987.
Nogle af forældrene drønede med det samme til Wallmart og handlede ind til
frokost. Sandwich og frugt, og Pauline satte også en masse yoghurt og snacks
frem. Så børnene kunne blive tanket op i en pause i træningen. ingen manglede
noget, så der var højt humør alle steder. Det var der nu hele dagen...
Der var
mellem 50 og 100 tilskuere til opvisningen. Den gik rigtigt godt, og det var
fantastisk at se, hvordan gymnasterne lige så stille og helt diskret hjalp
hinanden med at få koblet de nye ”gamle” elementer på opvisningen, så det hele
flød flot sammen og varede næsten en time. Tilskuerne var meget begejstrede, og
det var der også god grund til. Gymnasterne var dygtige.
Efter
opvisningen fik alle i gruppen deres værtsfamilie. Det foregik ved, at
værtsfamilierne en efter en blev kaldt
ind på gulvet. Rejseholdsdeltagerne og de voksne blev herefter koblet til
dem. Vi ryddede vores redskaber sammen og pakkede dem ud i U-Haul
varevognen (i daglig tale bare Uhaul´en), så vi bare kan køre i morgen tidlig, når vi møder i gymnastikhallen
kl. 8.
Vi var 8,
der tog med Pauline og hendes familie, hendes mand og deres to store børn hjem. Familien her
var også noget af en oplevelse. Den startede udenfor huset med en heftig halloween
udstilling i forhaven. Den kan faktisk ikke rigtig beskrives, men kik
billederne. Der er bl.a. skeletter i gymnastikredskaber.
Mens vi spiste fandt
vi ud af at, Rome, som Paulines mand hedder, samler på ting fra de olympiske
lege. Han har været til 10 lege! Han har bl.a. 11 olympiske fakler fra 11
forskellige lege, nogen og tyve olympiske medaljer og flere hundrede olympiske
nåle og alt muligt andet OL-grej. Han samler så også på biografudstyr og har en
anseelig mængde forskellige ølflasker. Nåe ja, så holder der også en Maserati i
garagen. Den kommer ikke rigtigt ud at køre, fordi den er fyldt op med
halloweenskelettter. Og så er der i øvrigt en del kæledyr i huset. To hunde, en
knæler, en kamæleon, et saltvandsakvarie og en gris. Har nok også glemt et par
stykker, men dem finder jeg vel i morgen.
Rome hedder,
som han gør, fordi han er opkaldt efter de olympiske lege i Rom. Deres to børn
hedder så Sidney og Ahtens…. Pauline har i øvrigt selv deltaget i OL i 1964,
gymnastik.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar