Det er svært at komme efter de to forrige dage, hvad
storslåede oplevelser angår. I hvert fald hvis man skal måle det på en
sensationsskala. Men det behøver vi heldigvis heller ikke. For der er mange
måder at få en rigtig god dag på. Også på Island.
Børnene varmede op i en halv times tid fra kl. halv ti.
Klokken ti kom der nemlig 250 af de mindste før fra skolen lige ved siden af.
Gymnasterne gav endnu en gang en super tjekket opvisning, som gav eleverne en
god oplevelse. De var rigtig meget med og var et rigtig godt publikum.
Klokken elleve kom så de store elever. De var også rigtig
søde, men der var også lige et par friske 9. klasses fyre, der synes, det var
smart at huje på en måde, så vore syntes, det var lidt for meget. Men alle de
øv 200 elever, syntes, det var en fantastisk opvisning, og det var det også.
Det handlede vist mest om, at tiltrække sig lidt opmærksomhed. Det påvirkede i
hvert fald ikke gymnasterne på nogen negativ måde. De er ved at være ret
professionelle.
Da vi havde spist frokost, skulle vi på skolebesøg på den
samme skole, som lige havde være og se opvisningerne. Vores børn forberedte og øvede på, hvad de skulle sig, og
hvad de kunne fortælle om. På engelsk.
Da vi kom over på Salaskoli, blev vores børn i grupper delt
ud på forskellige klasser. Der var ingen, der på nogen måde beklagede sig eller
var utilpasse over det. Ikke synligt i hvert fald. Det virkede mest af alt, som
om de glædede sig til at møde de islandske børn.
Vores største børn kom med over i skolens 10. klasse. Og det
var så der, der var nogle af de samme drenge, som hujede om formiddagen.
Pigerne fik rigtig meget opmærksomhed, men det var pænt svært for de mest
højrøstede drenge, at få skabt noget ordentlig kontakt, nu hvor de så faktisk
havde muligheden. Men børnene havde en halv times tid sammen uden lærere, og
der blev der vist snakket.
Mange af gymnasterne har i eftermiddag har trænet sammen med
klubbens gymnaster her i eftermiddag og har haft en rigtig god dag.
Vi har sluttet af med burgere og isdessert i dag. Ret populært...
Der er mange måder at have en dejlig dag på, når man er på
tur.
Der er ved at være taget rigtig, rigtig mange billeder af
saltoer, akrobatik-øvelser, opstillinger og spring. Så sådan nogle er der stort set ikke i dag. Billederne fra i dag
skulle gerne i højere grad vise, hvordan børnene har det med at lave
opvisninger. De er ikke alle lige skarpe, men de viser en stemning, som går
igen på hele turen.
Kopavogur er nabokommunen til Reykjavik og vokset helt sammen med Reykjavik. Gymnastikklubben Gerpla, hvor vi bor, ligger i Kopavogur.
2 kommentarer:
TAK for de dejlige opdateringer og skønne billeder. Det er dejligt at have mulighed for at følge med i alle de oplevelser i har. Fantastisk at se den glæde der stråler ud af børnene på billederne i dag. Det viser virkelig hvor meget de nyder at lave opvisning og dele deres glæde ved gymnastikken med andre. Vi glæder os til at se jer på fredag, og vi savner lidt mere for hver dag :-) kh. Maja's familie
Hej alle!
Det er dejligt at se og høre om alle jeres spændende og flotte oplevelser. Det er skønt at se, hvor smilende og glade i er på billederne. Det afspejler en god stemning. I har virkelig oplevet meget i skolerne, i den særprægede, flotte islandske natur.
Nu håber vi, at den sidste dag også bliver god. God hjemrejse på fredag.
De bedste hilsner
Mormor Irma & Morfar Kurt
(til Emilie og Ann-Kathrine)
Send en kommentar