Fredag-lørdag hjemrejse

Fredag var det så blevet vores allersidste dag, og vi skulle have hevet det sidste ud af Floridas dejlige klima inden, vi igen skulle hjem til det grå danske efterårsvejr.
Alle kunne sove forholdsvis længe. Vi skulle bare have spist morgenmad, pakket og bragt kufferterne ned i lobby´en inden kl. 11.
Det blev ikke noget problem, og hele flokken, voksne og børn delte sig i grupper, der ville have noget forskelligt ud af dagen inden kl. 15, hvor vi skulle pakke busserne og køre til Miami Airport.
Nogle ville gerne shoppe lidt, andre i poolen og et tredie hold ville gerne til stranden. Og mange ville gerne en kombination af disse muligheder. Alle have nogle rigtig gode timer og fik også badet og gjort sig klar til den lange rejse hjem.
Vi steg i busserne lidt over kl. 15 med de bestilte madpakker, som vi skulle spise, inden vi tjekkede ind. Vi var i god tid, så da alle kufferter var afleveret, og vi havde fundet den rigtige gate, blev der  tid til nogle sange, lidt konkurrencer og noget små-opvisning i ventehallen. God underholdning for mange af de øvrige rejsende.
Det var blevet mørk aften, da vi forlod Miami mod Europa og et flot syn at vinke farvel til. De fleste var temmelig trætte og fik også sovet på det meste af turen til Frankfurt. Midtvejs blev vi dog afbrudt i søvnen af ret voldsom turbulens, hvor flyet bumpede meget op og ned i 1½ times tid.
Vi fik lidt morgenmad og indstillede os på at vente de 3 timer, til flyet til Hamburg skulle afgå. Der blev hygget med, hvad vi nu fandt på i vores lidt søvnige tilstand. Vi fandt også tid til nogle holdfotos som afslutning på en god tur.
En times flyvning og vi skulle finde bussen, som netop rullede ind på parkeringspladsen samtidig med, at Rejseholdet havde gået den korte tur til busholdepladsen med al bagagen . I bussen gjorde vi klar til den sidste tur hjem, og vi blev mindet om forskellen i klimaet fra Miami til DK med en vedvarende regn på hele motorvejsturen hjem til Århus.
Dejligt, at se alle jer forældre og søskende igen på Springcenterets parkeringsplads. I har jo nok fået nogle trætte børn hjem. Men sikkert også børn med en masse gode oplevelser og nye venskaber i kufferten.
De har været en fornøjelse at være sammen med i alle dagene. Uanset om vi har været på farten, på hotel, på besøg eller bare hygget os hjemme i husene, har de alle sammen været søde, sjove og hjælpsomme.
Tak for turen herfra.

Sidste hele dag i Miami

Torsdag startede med en hyggelig morgenmand i hotellets restaurant. OK morgenmad som vi supplerede de gryn og andre gode morgenmadssager, vi havde med fra husene i Davenport.
Børnene blev sendt på morgen træning og -badning på stranden. Imens blev der arbejdet på højtryk af flere af de voksne for at skaffe enten tilladelse til opvisning på den nærliggende skole, gym eller opvisning på en af pladserne i byen. Der blev brugt mange timer både skolen, ved telefonerne og i City Hall. Men det gav desværre ikke resultat, og plan-B, som flere forældre havde arbejdet på, nemlig alligatorer på en af flere muligheder, var ved at skulle aktiveres.
Gitte Krabbe havde løbet flere af hotellerne på dørene for at undersøge mulighederne for at lave en opvisning. Det gav sidst på dagen pote, så der skulle laves en opvisning på et nærliggende hotel kl. 18. Vi bar de fleste af redskaberne der om, gennem hotellobbyen og ud gennem poolområdet for så at sætte det hele på i det bagerste afsnit af bar og spa-området. Egentlig et fint sted, selvom pladsen var begrænset.
Det gik rigtig godt. Tilskuerne var begejstrede, og børnene (og vi andre) var glade.
Vi pakkede hurtigt sammen og tog det meste af grejet med om i Lincoln Street, hvor vi fandt først en og dernæst en anden plads til at lave opvisning på. Det første sted var der i forvejen en gademusikant. Det gik jo ikke med to gange musik på een gang. Heldigvis indvilgede han i at holde et kvarters pause.
Længere nede ad Lincoln var der en lidt ophøjet plads, der var perfekt til opvisning. Så da de to hundeførere, der var der, da vi kom, var færdige, indtog Rejseholdet med stor succes kunstgræsset.
Alle var ved at være ret sultne. En forælder havde arrangeret, at vi kunne hente den forudbestilte mad, der hvor gymnasterne skulle lave den sidste lille opvisning. Opvisningen var meget komprimeret og foregik direkte på fortovet. Og deres wraps smagte fantastisk.
Tidligere på dagen havde en anden forælder sørget for frokosten på Joe & the Juice. Super sprøde sandwiches. Begge steder med solide rabatter og rigtig fin betjening.
Jeres børn vinder alle steder stor ros og anerkendelse både for deres kunnen, men også for deres søde og ordentlige måde at være på. De er fantastiske at rejse med; Man kan altid regne med dem, og de opfører sig enormt respektfuldt overfor fremmede mennesker. Ja, og så er de jo ret gode til sprog og tør også bruge det.
Det her bliver nok sidste rapport fra Rejseholdets Florida-tur fra Miami. I morgen står den på formiddagsbadning og så hjemrejse. Så I hører nok ikke herfra, før vi igen er på dansk grund.

Fødselsdag og Miami

Så kom vi til Miami. Det var en forholdsvis lang tur, men alle har taget den med ophøjet ro. Så det har også været en hyggelig tur.
Inden vi kunne komme i gang med turen, var der dog lige nogle ting, vi skulle have klaret først, mens vi var i Davenport. Først og fremmest skulle lidt tidligt op. Både skulle vi have pakket og have morgenmad. Men aller vigtigst var, at det i dag var Annes fødselsdag. Vi mødtes derfor alle sammen ret søvnige og musestille udenfor Annes hus. Vi listede ind, og Anne blev vækket, mens vi sang fødselsdagssang for hende. Det virkede som en overraskelse for hende. Der var flere, der havde købt gaver til hende. Så det blev en rigtig fødselsdagsmorgen.
Så skulle vi ellers tilbage og have pakkert kufferterne og maden fra køleskabene. Vi skulle forlade husene kl. 10, og det blev der arbejdet intenst på. Det lykkedes også at blive færdige, og vi var alle klar til at køre de 400 km til Miami klokken lidt over 10.
Vi kunne ikke følges ad, og vi blev ret hurtigt spredt for hinanden. Vi spiste madpakker og holdt pauser i de forskellige biler, når det passede.
Alle bilerne nåede frem til hotellet i Miami ved halv fire-tiden, og vi blev ret hurtigt indkvarteret i nogle nye konstellationer..
Vi mødtes så alle sammen kl. 16 foran hotellet for at følges til stranden.
Det var rigtig godt lige at få vasket køreturen af og strukket benene. Badevandet er super dejligt og temperaturen er pænt høj. Der blev badet og leget indtil lidt i seks.
Vi skulle mødes kl. 19 fro at gå ud og spise. Vi var så mange, at vi var nødt til at . Ellers kunne vi ikke være sikre på at få plads. Men det lykkedes rigtig fint, og det var en flok meget glad børn, der mødtres kl 22 til en gang fødseslsdagis.
Herefter blev det godnat til de mindtse, og lidt ekstra shoppin med i posen.
Vi håber på godt igen i morgen.

Hollywood Studios

Vi prøvede det så igen i dag. At vågne op til regnens trommen på taget. Det var ikke voldsomt, men alligevel ret vådt. Det så mørkt ud, og vi fik alle sammen vores gule regnslag i rygsækkene sammen med madpakkerne.
Vi skulle nemlig på tur til Disneys Hollywood Studios. I hvert fald mange af os. Der var nemlig også nogle busser, der ikke var helt færdige med Animal Kingdom. De syntes faktisk ikke, at de havde haft tid nok i går. Vi delte os derfor, og alle fik en rigtig god hyggelig dag i de to parker.
Når det er blevet til hele tre parker, syldes det, at den oprindelige tanke med at det skulle være besøg i to parker og et vandland ikke holdt. Vi havde fået bestilt til tre parker i stedet, og den ene park kunne ikke umiddelbart konverteres til et vandland. I hvert fald ikke uden en heftig merpris. Men det fungeret fint alligevel.
Vejret så mørkt og vådt ud i morges, men det blev heldigvis tørt igen. Det blev til gengældt ikke klar himmel og høj sol. Det gjorde til gengæld ikke så meget. Selv om det var 27 grader, var vi alle glade for, at det ikke var så kvælende varmt som de seneste dage. Det var faktisk rigtig passende til besøg i en underholdningspark.
Der er ikke mange billeder fra Hollywood Studios af børnene. Der er af alt muligt andet. Så I må bare rulle frem til det, der er interessant.
Til gengæld er der ok dækning af aftensmaden, som vi spiste sammen på Olive Garden. En rigtig god restaurant med italiensk mad, som alle kunne lide.
Vi er hjemme i husene nu, for at spise et par gallon is og for at få pakket til i morgen. Vi skal nemlig, desværre tjekke ud fra husene her og køre til Miami i morgen kl. 10.
Men inden vi når dertil, var alle vi voksne inviteret til at komme om til børnene i huset med isen og se deres nye serie. der blev ikke meget serie. I stedet havde de købt overraskelsesgaver til trænerne (Mette, Lene, Ruben, Laura og Emilie). Fire af pigerne holdt en lille, meget fin tale til dem. Og selv om der stadig er et par dage tilbage af turen, var det meget passende at markere afslutningen nu, hvor vi skal flytte ud af husene.
Og nu står den så på hyggepakning og godnat.

Defy Gravity Gym, Groveland

I dag havde vi ret god tid i morges. Der var underholdning for og af alle børnene i aftes. De var samlet med chips og sodavand. De skulle så lave en ny serie, som skulle være en overraskelse for alle vi voksne. Vi var til gengæld samlet i et andet hus til en kop øl. Der er derfor billeder, der er fra den foregående aften. De kom ikke med i søndagens udsending, fordi børnenes hyggesamling var forbudt for voksne (altså ud over Mette og Lene. Ja, altså og så Ruben. Han nåede det ikke, og det fortrød han vist senere).
Efter en times tid hentede alle børnene os voksne og inviterede os ud på vejen for at vise os deres nye serie. Den invitation tog vi gladeligt imod. Men det viste sig, at vi voksne skulle lave serien for børnene. Så de lavede nogle workshop-stationer med os, hvor de underviste os i seriens dele. Vi var nogle, der blev kraftigt udfordret på koordination, rytme og motorik. Den samlede opvisning blev vist optaget af temmelig mange smartphones. Det var så har Ruben vist fortrød, at han ikke var en del af instruktørteamet, men en del af voksen-gruppen.
Det blev forholdsvis sent, men hyggeligt. Og derfor også nødvendigt at sove lidt længe i morges. Der blev så morgen-/formiddagstid til hygge i husene. Flere steder med bacon og æg, pandekager og andre gode sager.
Vi havde en aftale i et Gymn 45 min væk i Groveland. Aftalen med Defy Gravity Gym havde været temmelig vanskelig at få op at stå. Især var den udfordret af Irmas mellemkomst og et deraf følgende totalt strømudfald på mere end en uge.
Samtidig havde vi ikke så indgående kendskab til klubben udover, at de havde gode resultater og nogle ok faciliteter.
Men antallet af medlemmer var forholdsvis begrænset, og helt op til ankomstdagen havde det været vanskeligt at få klare definitive meldinger fra ejeren af gym´en.
Men vi tog af sted med glade og friske børn og U-Haul´en pakket med redskaber. Afgang kl. 12.30 i 32 graders varme. Vi fandt også fint Defy Gravity, men kom dog lidt for tidligt. Nogle af os kunne så lige spise en enkelt madpakke.Vi blev taget rigtig godt i mod. Der stod vand, små kager og noget frugt klar til os.
Efter at have skiftet, gik alle i gang med træningen. Vi kunne bruge lokalet i et par timer, og det fungerede super fint. Det er ikke til at se på billederne, men det eneste minus var, at der også var 32 grader i træningslokalet, og de store fans i loftet kunne ikke ændre nævneværdigt på det. Men luften cirkulerede da lidt.
Der kom 2 søde unge mænd og deltog i træningen. De kom fra sports--acro og tumbling, og ville gerne lære gymnasterne nogle nye ting. Rigtig god oplevelse.
Efter at have sagt tak til de to og de to børn, som også deltog, kom ejeren af Defy Gravity. Hun ville sådan set gerne have børnene til at lave opvisning. Det indvilgede vores trænere i, hvis det kunne være en reduceret opvisning. Det blev det. Der kom ikke så mange gæster og kikkede, men det var en fin del-opvisning, børnene lavede.
Herefter skulle vi hjem, og det blev aftalt at holde forbi et stort outlet center. Både for at tilfredsstille shoppegenet, men også for at få noget mad.
Det blev også en hyggelig aften.
Mandag blev en rigtig god, men også meget varm dag.

Disneys Animal Kingdom

Så blev det søndag, og vi har snart været været i Florida i en uge. Det føles slet ikke sådan. Vi har haft så mange intense oplevelser, så det opleves som om, vi har været her i noget mere end 7 dage. Og så er der endda næsten en uges oplevelser igen.
I dag var der kun en ting på programmet, nemlig Animal Kingdom. Vi ville gerne have så god tid i parken som muligt, så derfor skulle vi afsted kl. 9. Med madpakker!
Det lykkedes også fint, og vi var ved hovedindgangen ved Animal Kingdom i god tid. Vi mødtes lige indenfor og aftalte, hvem der skulle gå i hvilke grupper.
Af de samme grunde som da vi var i Magic Kingdom, er der ikke så mange billeder fra parken. Men børnene havde en sjov og hyggelig dag. Parken byder ikke på helt så mange store og underholdende aktiviteter som Magic Kingdom. Men dog stadig på et niveau, hvor alle syntes, at de havde haft en rigtig god dag.
Vi skulle slutte dagen i parken kl. 17. Busserne skulle sørge for aftensmad til børnene på hjemturen. Nogle valgte at spise i byen, og andre lavede mad og spiste hjemme i husene.
Her i huset var der poolparty og -spisning med de største af børnene. Ret hyggeligt.
Om lidt kommer alle børnene og samles i huset til en fælles aften med hygge og lidt underholdning.
Det blev en af de korte reportager fra Orlando News. Men sådan er det jo ind i mellem i den her branche...

Clearwater badestrand og opvisning i Apollo

Vi havde lidt god tid her til morgen.Vi kunne sove længe, og det benyttede alle sig af. Det var også tiltrængt efter et par tidlige morgener. Så der blev morgenhygget i køkkenerne med gode sager og langsomt tempo.
Vi vågnede i øvrigt op til en trommende lyd på taget, som vi ikke havde hørt før her i Florida. Det regnede. Men det tørrede dog helt op i løbet af den tidlige morgen, og solen skinnede igen ved 9-tiden.
Vi skulle afsted til Tampa og Clearwater kl. 12, og alle børnene (og de voksne) lavede madpakker til turen, som indbefattede både en badetur og en opvisning i Apollo Gym, som vi besøgte i går.
Turen kom også  til at omfatte en hurtig indkøbstur i Target ikke langt fra Davenport, hvor vi bor, Target var imødeset med glæde fra mange (piger). Selvom de ikke var helt begejstrede for den halve time, de fik til det. Men ingen brokkede sig nu bagefter. Så mon ikke alle havde nået det, de gerne ville....
Vi kørte, på vej til Tampa, gennem en heftig regnskylle. Det gjorde vi i øvrigt også i går. Pludselig vælter det bare ned, og pludselig holder det bare op igen. Man skal bare sørge for ikke at være udendørs, når det sker.
Vi kom til Clearwater Beach, hvor vi også var i går. Rigtig dejlig strand, men med nogle ret aggresive måger. Nogle af os spiste derfor madpakkerne ved bilen på parkeringspladsen. Andre oplevede ved, at de spiste på stranden, at mågerne simpelthen stjal maden fra dem. Også den mad, de havde i hænderne.
Vi badede i nogle hyggeligge timer, mens pelikanerne svævede omkring os.
På et tidspunkt samledes rigtig mange badegæster sig på den anden side af den bro, vi var ved. Det skyldtes, at der var kommet 2-3 delfiner tæt ind til stranden. Det var en lidt hyggelig oplevelse.
Ved 17-tiden samledes vi igen ved bilerne for at køre de 10 km ind til Apollo Gym, hvor børnene skulle optræde kl. 19.
Vi havde jo fået gymnastikredskaberne, så dem kørte vi ind og satte op, før gymnasterne kunne gå i gang. Men så var det ellers også et glædeligt gensyn med tingene fra containeren. Der blev varmet op og sprunget igennem.
Efter en super god, men lidt reduceret opvisning var der arrangeret en open gym, hvor vores gymnaster ville undervise de amerikanske børn i nogle workshop-stationer. Det gjorde de også. Og de var bare rigtig gode og dygtige til det. Uden på nogen måde at holde sig tilbage, men hele tiden tilbyde assistance på en imødekommende og hjælpsom måde. Man bliver rigtig stolt over at være sammen med dem og vide at de repræsenterer vores kultur. Og det kan alle I forældre også godt være.
Lige meget, hvor vi har været, så gør gymnastenerne sig i det hele taget bemærket ved at være så ordentlige og venlige og opmærksomme, at folk ser det ,og fortæller vi voksne, at det er nogle fantastisk søde børn, vi har. med. Sådan var det også i går i Apollo.
Vi havde en lang tur foran for at komme hjem, og klokken var næsten 21, før vi var på vej ud af gym´en. Men vi var sultne og havde brug for mad. Så nogle af forældrene havde adviseret en lokal Chipotle om, at vi ville komme 50 personer. Det gjorde vi omkring klokken halv ti, og de var bare klar bag ved disken, og i løbet af 20 minutter havde alle fået lækker mad og kunne køre hjem til husene i Davenport. Her er vi lige landet lidt klokken midnat og alle børnene sover. det skal vi andre også til. Så vi høres ved i morgen.....

Clearwater og Cirque de Soleil

Så blev det fredag morgen.
Vejret er igen i dag rigtig dejligt. Varmt og ingen nedbør.
Vi vågnede i øvrigt op med to nye ansigter. Mette og Carsten var nemlig ankommet aftenen før. Godt, at se dem igen.
I dag er også født i en lidt travl morgen. Denne gang fordi vi skal tidligt af sted til den gym i Clearwater, som vi har lavet en aftale med om at måtte låne deres sal til en gang træning. Byen Clearwater ligger på vestkysten af Florida, og det tog omkring 1½ time at køre der til. Klimaet her ved den Meksikanske Golf virker mildere end på østkysten, og alting bliver ligesom lysere og mere hvidt.
Vi fandt forholdsvis hurtigt Apollo Gym, og alle ankom indenfor et kvarter.
Vi blev taget ualmindeligt venligt i mod af receptionisten, og vi kunne bruge faciliteterne, som vi havde brug for. Så det gjorde Rejseholdet.
Mens holdet trænede, forhandlede Lisbeth om muligheden for at lave en opvisning i lokalerne. Efter lidt vandren frem og tilbage, fik vi mulighed for at lave en lørdag aften kl. 19. Ejeren af gym´en kom og så noget af Rejseholdet træning, og hun virkede begejstret.
Hun fik også en Hoptimist, og vi skal til vestkysten igen i morgen.
Da vi skulle være i Cirqu de Soliel kl. 18, var vi nødt til at være skarpe på afgangstidspunktet. Men især også fordi, motorvejen går helt i stå pga. stau i myldretiden. Men vi kender jo endnu ikke helt tidspunkterne kødannelse og da slet ikke med en optakt til weekend.
Vi havde aftalt at spise på stranden. Nogle af forældrene havde købt godt ind til madpandekager og parkeret madbussen ved stranden. Vi kom alle hurtigt af sted fra Apollo og nåede både frokost og en lille badetur.
På hjemturen undgik vi ikke rush hour, men det gik ok. Vi havde dog en bagkant, fordi vi skulle i Cirque de Soleil kl. 18, og alle ville gerne hjem og nette sig. Vi nåede det hele, og kom af sted i fin tid til den forstilling, som vi alle glædede os til at se. Der var jo nogle med, som vi kendte fra besøget i mandags.
Det blev en forrygende oplevelse at se showet Lanuba. Der var så meget aktivitet udført af ekstremt dygtige artister, så den time og tre kvarter, som forestillingen varede, virkede som kun en halv time.
Springerne fra i rundvisningen i mandags havde lovet at komme og sige hej til i salen i deres kostumer.
Det var stort for os alle, at de faktisk kom op fandt os på de pladser, vi havde aftalt i mandags, og der blev heldigvis tid til at få taget fotos sammen med dem, inden de skulle gøre sig klar til næste show her i aften.
En enkelt af vores busser kørte tidligt hjem med nogle trætte børn, mens resten blev for at spise aftensmad i Disney Downtown, og så lige nå en lille shoppetur. Det blev nu ikke til så meget, for de sidste busser ville også gerne hjem. Det kom vi ved halv elleve-tiden, og så trissede alle ellers i seng efter endnu en begivenhedsrig dag.

Magic Kingdom

Torsdagen her er på den ene side ret overskuelig, og på den anden fyldt med oplevelser, som ikke kan beskrives her.
Børnene var fra morgenstunden til en gang tidlig træning med lidt løb og noget styrke-, smidighed på en morgenlun vendeplads her resortet. Nogle var friske andre lidt trætte, men alle var glade og egentlig også godt tilpas med igen at få rørt sig.
Efter træningen blev der spist lidt mere morgenmad og lavet madpakker.
Vi skulle af sted i busserne til Magic Kingdom kl. 9.30, og alle var klar.
Turen til Magic Kingdoms parkeringsanlæg tager her fra, hvor vi bor kun knap en halv time. Men efter at have nået frem til det enorme anlæg, og de utallige parkeringsvagter, der pakker båsene, så der ikke er spildplads, bruger vi mindst lige så lang tid på at nå frem til hovedindgangen.
Da vi var kommet ud af bilerne, skulle vi sætte os i en af de mange små transporttog, der kørte os til hovedtoget, der er et monorail og kører alle til hovedindgangen. Disney har naturligvis sit eget fuldt udbyggede transportsystem med busser, toge kørerplaner og det hele. Alt sammen ret stort. Som Lene bemærkede kan hele Djurs Sommerland rummes på parkeringsanlægget alene. Og det er bare én park.
Vi samledes inde foran Cindarella Castle midt i parken. Alt var i anledning af halloween pyntet op med græskar, efterårets farver og lidt gys. Meget hyggeligt. Men det betød også, at aftenens parade var aflyst og erstattet af en stor parade kl. 14.
Inden klokken blev så mange, var alle delt op i grupper, der gik sammen i parken, og det er så her, de bliver meget overskueligt at beskrive børnenes aktiviteter, for jeg var jo ikke med på dem, og mødte kun sjældent, nogle fra Rejseholdet. Alle havde haft en masse gode og sjove oplevelser og havde også stået en del i kø.
Vi mødtes kl. 18.30 for at gå til bilerne. Men inden skule vi jo den modsatte tur fra i morges med først tog og dernæst transporttog. Men det store tog blev aflyst, mens vi var på op til det. Så alle vendte om og gik mod bådene. Som en bonus blev derfor vi sejlet til parkeringspladsen hvor de små tog kørte os til bilerne.
Vi havde aftalt at mødes på en lille familierestaurant, en kæde, der hedder Chipotle. Rigtig god mexikansk mad. Det var hyggeligt, og alle spiste ret godt.
Vi havde en kort tur hjem, og alle var godt trætte og skulle lade op til endnu en dag i morgen med tidlig start.
Der er mange billeder fra Magic Kingdom, og af gode grunde er der ikke rigtig mange af børnene. Der er lige så mange af Disneyfigurer. Dem må I bare rulle forbi og se om, I kan finde nogle kendte ansigter i stedet.

Onsdag morgentræning, strandtur og raketopsendelse

Headcoachen havde sat gymnasterne stævne allerede kl. 8 i morges til morgentræning og træning i flere af sektionerne fra opvisningen.
Alle var klar efter morgenmad og fik sig en løbetur og en gang gymnastiktræning. Der var så også lige en gang tabata-træning til slut. En lidt hård omgang, men alle havde lyst til anstrengelserne og knoklede løs.
Der var aftalt afgang til stranden kl. 11, og alle var bare klar. Vi skulle køre næsten halvanden time, men der kom til at gå lidt længere tid, fordi alle bilerne skulle finde hinanden. Det gjorde vi så på Cocoa Beach Pier. Ret fedt sted med god strand, rigtig varmt vand (25 grader) og ret heftige bølger. Men det var sjovt og lækkert at bade i, mens duer, måger og pelikaner var omkring os.
Vi fik en lille musik-aftale med en ældre mand, der gerne ville låne os sin højttaler til lidt opvisningsgymnastik. På den måde blev der også plads til lidt strandtæning.
Nogle af de voksne købte ind i nærheden til en gang aftensmad. Livreddertårnet passede perfekt til borritos. Wraps´ne blevet on the spot og delt ud i tårnet. Super hyggeligt.
Cocoa Beach var perfekt for os fordig der var direkte udsigt til Cape Canaveral. Her var der netop i dag opsendelse af en raket. Raketten var 70 m høj og er til kommunikationssatelitter (www.spacex.com/about/capabilities).
Den var sat til opsendelse mellem kl.18.50 og 20.50. Det passede ret præcist. Kl. 19 kom raketten til syne og et par minutter senere kom så også lyden.
Herefter samledes vi i bilerne og kørte hver for sig hjemad efter en god, lang dag i det fantastiske vejr. Alle havde det hyggeligt i bilerne og flere sov.
Det har været en dag med meget fysisk aktivitet. Derfor er der også mange billeder fra dagen. Men I må jo rulle hurtigt hen over dem, og se om I kan finde nogle i kender, eller som virker hyggelige. Men det bliver helt sikkert en rolig nat i husene. Og i morgen er der tidlig mødetid igen.

Tirsdag i Cirque de Soleil

Vi har et rigtig super vejr her.
Vi stod op til sol, blå himmel og næsten 30 grader. Det er både nemt og rigtig dejligt. Men det hører også med til vejr-historien, at der er en ret høj luftfugtighed her i Florida. Det gør det ind i mellem næsten kvælende varmt, men vi er alle ret vilde med bare at skal have shorts, tshirts og klipklapper på. Og ikke rigtig andet.
I dag skulle vi mødes ved middagstid med madpakker og rygsække klar til Cirque de Soliel. Men inden da, var der tid til badning og hygge i vores pools.
Da vi havde lavet vores madpakker mødtes vi i bilerne omkring klokken halv tolv og kørte til vores lettere eksklusive besøg hos Cirque de Soleil. Bygningen ligger ved Downtown Disney, så det var forholdvis enkelt at køre dertil og parkere busserne.
Vi var lidt for tidligt på den og ventede udenfor bygningen til vi blev hentet af Bogdan. Bogdan er artist i Cirque de Soliel og har været det i 9 år. Mens vi ventede, skaffede Lene billetterne til den forestilling, vi skal se på fredag.
Vi blev bænket i opvisningssalens bløde tilskuerstole og fik en introduktion til Bogdans ophold i Cirque de Soleil. Samtidig  mødte vi Joakim, som er dansk artist i Cirque de Soleil. Han kommer fra Gladsaxe og har været her siden januar.
Vi så træningen med tumblerne og trampolinspringerne. Det er svært at beskrive hvor imponerende, det var at se dem arbejde. Det bliver ret hurtigt den ene "wauw" efter den anden. Og så er det pludselig også det niveau, man forventer.
Vi er jo 50, og det var for mange at tage med på rundvisning på een gang. Så vi blev delt i 5 grupper og gik med artisterne rundt og så faciliteterne. Det var temmelig imponerende at se, hvor stor en produktion et show er, og hvor mange mennesker der er beskæftiget med at lave tingene omkring Cirque de Soleils shows.
Fantastisk søde folk med enormt overskud til at være imødekommende, venlige og sjove.
Vi glæder os til fredag, hvor vi skal ind og se deres show.
Vi var der et par timer og nåede ikke at komme i Disneys vandland. Vi tog så det herhjemme med alle børnene i den samme pool.
Lige nu venter vi på en massiv mængde pizzaer, som skal stille børnenes og vi voksnes sult.
De er faktisk lige kommet ind ad døren nu. Så I må hygge jer, mens vi andre spiser Florida-pizza....

Mere mandag, Workshop i Epcot

Efter lidt almindelig hygge i husene og madpakkesmøring, gik vi i bilerne og kørte til Disneys Epcot. Her skulle vi via sceneadgangen for performers til den hiphop-workshop, der var bestilt i forvejen. Vi havde ganske lidt vej-knuderi og fandt kontrollen for adgang til området. Det var nærmest et checkpoint med bomme, lys og bemandet med uniformer, kasketter og solbriller.
Overbossen i bomhuset ville overhovedet ikke kendes ved os. Uvenlig og ganske bestemt blev Lene bedt om at sætte sig i bilerne, og så kunne han henvises os til Epcots hovedindang. Selvom vi havde en mail med tilladelse og beskrivelse af adgangen. Det interesserede ham faktisk ikke rigtigt.
Af sted med os. Alle fire biler. Vi kørte mod hovedindgangen, mens Lene ringede til kontaktpersonen ved Disney.
Efter et kvarters tid var vi så tilbage ved checkpointet og et nyt forsøg. Sheriffen i bomhuset var ikke rigtig begejstret for at se os igen. Og han mente bestemt ikke, der var mere, han kunne gøre for os. Indtil telefonen bag ham ringede. Så ændrede hans attitude sig markant, og han og undersherifferne ville godt lade os køre ind, hvis altså vi var villige til at lade dem tjekke alle vores tasker. Der var selvfølgelig intet andet, vi hellere ville. Vi endte også med at modtage en undskyldning. Der var sket en fejl med datoen....
Med en times forsinkelse fandt vi stedet for workshoppen og blev varmt budt velkommen.
Det blev til en rigtig god time. Det kan nok ses af billederne. Det var en meget kompetent underviser (Britney) angiveligt havde hun danset for Brittney Spears, Justin Timberlake, Jeniffer Lopez og Jay-Z.
Vi havde en ambition om at tage til stranden, og var faktisk også på vej til Daytona Beach. Men da vi ramte higway´en var det i den grad blevet kl. 16 og rushhour. Så i stedet for at bruge tiden i bilerne, besluttede vi at køre hjem og bruge den ved poolen. Det var den rigtige beslutning.
Aftenmaden indtog vi ved et outlet-mall et kvarters tid væk. Der er mange piger med. Både store og små. Ingen af dem gjorde indsigelser.
Nu er vi tilbage i husene og mange er allerede gået i seng. Det bliver vist endnu en nat med god, fast søvn.

Lang, men god tur

Så blev det mandag morgen og nu også lidt formiddag.
Dermed også tid til at lave en lille status over det sidste 1½ døgns tid. For jer der hjemme er det vel nærmest to døgn.
Vi er stået op til blå himmel med ganske få skyer og i nærheden af 30 grader. Vi kommer nok også et godt stykke over i løbet af dagen.
Det er efter en søndag og en nat med en lang rejsetur. Alt er gået planmæssigt, men det er lang tid at være på farten.
Vi landede i Hamborg med bussen ved  halv fem tiden søndag morgen. Det var i god tid, men det viste sig at være helt passende til at blive tjekket, spise morgenmadspakker og komme gennem security. Det tager alligevel lidt tid med 50 personer....
Kort tur til Frankfurt. En lille smule forsinket afgang, men helt rettidig landing.
Vi havde et par timer i lufthavnen. I praksis blev det til ca. 1 time, der blev på brugt på mad og gymnastik foran butikkerne. Børnene vækker beundring og smil ligegyldigt, hvor de bliver sluppet løs.
Vi boardede vores Jumbojet, som vi skulle, og vi kom heldigvis til at sidde nogenlunde samlet i det samme hjørne af kæmpeflyet. Vi blev super godt behandlet, og en af stewardesserne ville gerne vide, om børnene skulle deltage i en skønhedskonkurrence. Hun syntes, de var så smukke alle sammen. Ved ikke, om hun også mente drengene...
Alt gik faktisk meget glat og helt som planlagt indtil Orlando Airport. Det var ok, men vi måtte stå i kø i 1½ timer for at komme gennem tolden. Der var vi ret meget kvæg på tur og på det tidspunkt, havde rejst i omkring 24 timer, så det træk godt på tålmodigheden.
Der var også en ret langsommelig kø til biludlejningen. Men efter en times tid kunne vi gå op til busserne og pakke kufferterne ind. Kun lige lidt problemer med den ene bus. Den var for stor, og det tog lige lidt tid at få en, der passede. Men kom vi også afsted.
Det var ved at være sent på mandagen, og derfor forsøgte vi at finde noget at spise på vejen til husene her i Davenport. Det lykkedes nogenlunde, men alle var trætte og faldt i søvn så snart, der var lejlighed til det.
Vi var nødt til at få lidt forråd i husene. Gitte og Claus var meget opofrende og kørte ud for at købe ind, så alle husene kunne have noget morgenmad her i dag. Det var SÅ dejligt at kunne stå op til havregryn og kaffe.
Husene er super fine og lever helt op til forventningerne. Masser af plads og rigtig fint poolanlæg.
Børnene har været fantastiske at have med på tur. Der har INTET brok været fra dem på noget tidspunkt. De har taget alle udfordringer, pauser og ventetid med ro og godt humør. Det tegner til at blive endnu en god tur.
Om et par timer skal børnene til workshop i Disneys EpCot, og så regner vi med at se en strand bagefter. Men det må I høre om senere.
Der er lidt billeder fra rejsen i den højre menu.

Afrejseopvisning

I aftes lavede Rejseholdet deres opvisning for alle forældre, søskende og bedsteforældre. Ja, sikkert endnu flere. Vi var i hvert fald mange i Springcenteret, så vi skulle lede efter stole og ledig gulvplads.
Men det var en rigtig god oplevelse, og ingen af tilskuerne kunne være i tvivl om, at holdet er klar til USA.
Her på bloggen er der billeder fra opvisningen i højre side. De er i dag ganske uredigerede, så de tjener mest til at give et indtryk af opvisningen.
Programmet og "indstikssedlen" er også til download i højre side. Selve programmet findes også som oversigt på fanebladet herover.
Når vi er taget af sted, vil der her på siden komme indtryk fra dagene på turen i den udstrækning t tiden og netforbindelser tillader. det.

Opvisnig

Lørdag skulle Rejseholdet lave en lille opvisning på havnen i Aarhus. Som sidste år var det yderst på molen på Jette Tikøbs Plads.
Vejret var rigtig fint. Solen kikkede frem ind i mellem. Det var med fantastisk udsigt til resten af Aarhus Bugten og med masser af både, der kom forbi.
En god formiddag, der gav lidt mere opvisningserfaring.
Billeder fra formiddagen er lagt i menuen til højre. De er ret uredigerede, men giver lidt indblik i stemningen på pladsen.

Rejseholdet til Tailgate

Rejseholdet (og dets trænere) havde accepteret at deltage i byens nye før-idræts-event; Tailgate,
Det var lagt op til, at Rejseholdets gymnaster skulle stå for en workshop for alle interesserede børn og unge om formiddagen og hen over middag. Der kom bare ikke rigtigt nogen...
Så holdet brugte i stedet tiden på at træne selv og pudse nogle af deres egne ting af.
Rejseholdet skulle så lave en opvisning kl. 14. Det gjorde holdet også, men der var ikke meget plads i indhegningen til så mange udfoldelser. Men det gik. Det gik endda rigtig godt.
Det blev en opvisning, der lover godt for de kommende shows. Dem kan vi så alle glæde os til frem til USA-turen.
Den første er på torsdag kl. 15.30 på Århus Havn.
Der er billeder fra Tailgate-opvisningen i menuen nederst til højre.

Søndagstur til Tivoli i København

Rejseholdet havde næsten heldagstræning i Springcenteret lørdag d. 24. juni.
Alle gymnasterne mødte kl. 15 og alle havde aftensmad og soveposer med. Så der blev både trænet, hygget og spist. Der var endda mad nok til madpakker søndag.
Søndag var alle meget tidligt oppe for at blive kørt til banegården til kl. 8, hvor vi lidt efter skulle med toget til København.
Turen gik til Tivoli, hvor Rejseholdet skulle lave en opvisning på scenen. Der var dog også fint tid til at prøve forlystelserne, inden turen igen gik retur til Aarhus ved 19-tiden.
Vi havde en rigtig hyggelig tur hjem over Sjælland, Fyn og op gennem Jylland. Tiden gik rigtig hurtigt. Vi havde nærmest vores egen vogn, så alle hyggede sig. Men trætheden meldte sig også, da vi igen ramte Aarhus H.
Tak for en god tur.
I kan se billeder fra turen her: https://goo.gl/photos/j5QzZzYJVgRV6t3R6
De ligger også sammen med billeder fra alle de foregående ture i menuen nederst til højre her på siden.

Mandag d. 19. oktober. Houston. Bade og pakke

Dagen i dag har været sådan en underlig "mellemdag". Turen er på sin vis ved at være slut og alligevel har vi tid til at gøre nogle ting.

Heldigvis skulle vejret i dag også vise sig fra sin bedste sommeragtige side. Omkring 25 gr. celsius er fint til at bade ved stranden i. Så vi havde aftalt at lave en strandtur.
Da vi alle var kommet op og havde fået morgenmad (mange havde også fået pakket lidt), mødtes vi kl. ca. 10 for at køre lidt over en halv time til Galveston, hvor den bedste strand i området er.

Det blev også nogle rigtig gode og hyggelige timer på stranden og i vandet. Der var lidt vind og derfor også nogle pæne bølger, som var super at lege i.
Ved halv tre tiden lukkede vi for sommerens sidste badetur og kørte tilbage mod Houston. På vejen til hotellet ville vi have et spisestop og også lige give holdet mulighed for at købe de sidste gaver i et supermarked.

Vi var alle tilbage ved halv seks-tiden, hvor der blev pakket lidt mere og ellers gjorde alle sig klar og blev shinet op til vores fælles afslutningsmiddag. Vi fik bord til alle 50 på en italiensk restaurant, Olive Garden, hvor vi blev serviceret af nogle ualmindeligt søde tjenere. Det blev en rigtig hyggelig aften for os alle. Men også lidt vemodigt, fordi vi skulle sige farvel til turen, som er ret tæt på at være overstået. Vi mangler bare lige det sidste lange stræk.

Vi har alle været glade for at få mulighed for at være med på turen og synes, det har været fantastisk at være sammen med alle børnene og at vi har fået en masse gode oplevelser sammen med dem. Oplevelser, som vi kun har kunnet få netop fordi, vi har været sammen med dem.
Vi er vist alle klar til at tage af sted igen.

Tilbage er der herfra kun at sige godnat. Vi høres nok ikke ved, før vi er i Danmark. Vi tager fra hotellet kl. 10 i morgen lokal tid for at køre de 80 km til lufthavnen og få afleveret redskaber, busser og truck.

Vi glæder os alle til at se jer igen i det danske efterårsvejr.

Søndag d. 18. Køretur, Arlington - Houston

Der er ikke mange billeder fra dagen i dag. Mængden afspejler meget godt de fælles aktiviteter på Rejseholdet (og teamet omkring  det) i dag.

Vi kunne i dag stå lidt senere op, end vi har gjort de foregående dage. Det eneste, der lå fast i dag, var, at vi skulle tjekke ind på vores hotel i Houston i dag. Helst inden, det ville blive alt for sent.

Så alle nulrede lidt rundt og fik spist morgenmad og pakket færdigt, mens andre nåede en tur i poolen. Vi mødtes så alle sammen kl. 10.30 og aftalte, at tage et mindre stop i et outlet på 2 timer, inden vi alle kørte de 360 km til Houston. Der var samtidig en enkelt bil med voksne, der besøgte JFK museet i Dallas.

Så dagen er mest gået med at hygge sig i bilerne på turen her ned til Houston, hvor vi har tjekket ind på turens sidste hotel. Som også var vores første hotel, da vi ankom. for 13 dage siden. Et hyggeligt gensyn. Vi ved ligesom, hvor alting er.

Ved ankomsten til hotellet er der desværre et par biler, hvor passagererne har fået smittet hinanden med noget omgangssyge med opkast og ubehag. vi har haft et par børn, der havde det forinden. Det har taget et døgns tid at komme over det. Så det, håber vi, kan gå lige så hurtigt med de sidste.

Alle børnene er i seng nu, og vi glæder os til en dag i morgen med ikke ret meget kørsel.

Lørdag d. 17. oktober. Six Flags over Texas, Arlington

I morges skulle alle mødes ved halv ni-tiden ved Sokol gymnastik centret i Fort Worth. Alle kom enten med værtsfamilierne eller i deres egne vans efter at have sovet den sidste nat i de private hjem.

Vi ville være ved Six Flags parken, når den åbnede kl. 10.30 Det kom også til at holde stik. Næsten i hvert fald. Det tog lidt ekstra tid at finde ind på parkeringspladsen, og vi brugte også en del tid på overhovedet at komme ind i parken. Men efter lidt tid havde vi fundet et spot, vi kunne bruge til samlings- og mødested og var så klar til at springe i alle forlystelserne sammen med de titusindvis af andre, der ville udfordres og underholdes.

Det blev en sjov dag for alle. Selv om man ikke kunne komme til noget som helst uden at stå i kø i mindst en halv time. Og som regel var det væsentligt mere. Ofte omkring en time eller to. Også til mad og drikkevarer. Alle tog det med ro og syntes, at det jo bare var en del af pakken. Også selv om det betød, at man ikke kunne nå helt så mange ting, som de fleste havde håbet på. Vi købte nogle sæt ”Fast Pass”, som gav mulighed for at booke turene på forhånd, og som alle deltes om.

Der er ikke så mange billeder fra i dag. Alle børnene var spredt på det enorme område, og der var rigtig mange mennesker. Så det var ikke så ofte, at der kom nogen forbi linsen. Billederne tjener vist mest til at give et indtryk af Six Flags parken og af de fra holdet, jeg mødte. Men det er langt fra repræsentativt.

Vi skulle alle mødes kl. 18. Og vi begyndte her at samle folk i bilerne for at tage ind på hotellet.

Dagen har været præget af mange individuelle oplevelser og ikke af så mange fælles. Det er derfor forholdsvis begrænset, hvad bloggen kan beskrive rejseholdsoplevelser i dag. Men så må I jo høre børnene om det, når de kommer hjem.

Vi tjekkede ind på hotellet efterhånden, som bilerne kom ud fra Six Flags parkeringspladsen og ind til hotellet. Der var lidt udfordringer med værelsesfordelingen. Det går sjældent op, når listerne skal parres med antallet senge på værelserne og børnenes egne ønsker. Men nu ligger vi alle under dynerne efter en lang og sjov dag.

Fredag d. 16. oktober. Downtown Fort Worth, The Stockyards.

Det er i dag den sidste hele dag i Fort Worth. Så vi havde planlagt at tage ind tur til centrum af Fort Worth for at se the Stockyards. Et stort område, der indeholder gamle bygninger og stalde fra en tid, hvor Fort Worth var centrum for kvæghandel. Især det særlig opdræt af longhorn kvæg.

Det blev nogle hyggelige timer. Dels i butikker med lokalt Texas-grej og souvenir ting, man ikke ser andre steder på kloden. Dels i en stor labyrint, hvor man blev lukket ind og på tid skulle kunne finde fire bogstaver og en udgang. En sjov halv time, før vi skulle spise Texansk fast food. Altså på restaurant.

Så efter at have mødtes i the Gym, kørte der ind, i øvrigt fulgt af Rome, der havde taget fri for at være vores lokale guide.

Den gule Camaro, I kan se på billederne, er Louises fars lejede bil. Den var en ret populær del af dagens underholdning, og Johs er flink til at køre med børnene på skift. Så slap vi også for at skulle have U-Haul´en med ind i byen.

Rome maler og han har et pænt stort galleri i centrum sammen med sin bror. Han havde inviteret os alle til at besøge galleriet. Der kørte vi ind og parkerede, og så havde vi ellers 35 børn på kunstgalleri. Det kunne vi jo sagtens, fordi vi vidste, at det ville være helt uproblematisk at tage dem med. Det var det også. Jacob fik endda lov til at underholde på flyglet midt i lokalet. Det var kun hyggeligt.

Vi gik her fra en kort tur i centrum forbi The Congress Center. Faktisk gik vi ind igennem centeret for at finde toiletter til de efterhånden ret trængende børn og voksne. Da vi kom ud fra centeret gik vi direkte ind i den meste fantastiske park. Det er vel egentlig mest en vandpark. Fort Worth Watergardens. Ikke specielt gammelt, men anlagt til at give forskellige stemninger i de forskellige ”have-rum”. Men grundlæggende var der en tiltalende og rigtig hyggelig stemning alle steder, og børnene og alle vi andre nød de par timer, vi var i anlægget.
Vi skulle være tilbage i gymnastikcentret kl. 18.30, så vi kunne deltage i den fest centret og alle værtsfamilierne havde arrangeret i anledning af, at det var Rejseholdets sidste aften i Fort Worth. Vi er alle sammen blevet taget ind og behandlet bedre og mere imødekommende, end vi på nogen måde kunne forvente på forhånd. Men aftenen her satte da en tyk streg under den gæstfrihed, vi har mødt her.

Der var på forhånd blevet dækket op til alle udendørs, og der blev i løbet af en halv time sat retter på til den fælles potluck på 15 meter bord til 150 mennesker. Inklusive en dessertbuffet. Alt sammen spændende og lækre ting. Der var ikke meget, der var købt ind på forhånd her.

Folk snakkede med hinanden, og alle ville gerne afslutte på så god en måde som muligt. Efter et par timer, blev der effektivt ryddet op, så centret kunne komme til at ligne sig selv igen og bruges til træning lørdag morgen.

Det eneste, vi ikke rigtig kunne rydde op i, var gymnasternes interesse i hinanden. De havde efter middagen fået etableret en øvelsesleg/-konkurrence på gulvet. De skulle udfordre hinanden i en øvelse og lave den efter hinanden. Hvis de ikke kunne, fik de et straf-bogstav. Når de havde samlet alle tre i ordet GYM, skulle de gå ud af legen. Så dejligt, at det bare skete. Mange af gymnasterne har fået udveslet Instagram og Facebook, så de kommer jo nok til at høre mere til hinanden.

Jeg er sikker på, at alle har haft en lige så intens dag som i går. Bare på en helt anden måde. Dagen i dag var en god kontrast til det hårde fysiske program i går, men stadig rig på gode oplevelser. Der er ingen tvivl om, at gymnasterne kørte med værtsfamilierne hjem til den sidste aften med en god dag i bagagen. I morgen tidlig går turen til Six Flags i Arlington, og alle glæder sig. Så vi høres ved, når vi har været gennem alle forlystelserne.

                                                        The Steffens

Torsdag d. 15. oktober, skoleopvisninger og workshop

Alle børn og voksne var tidligt oppe i dag hos deres værtsfamilier. Vi skulle nemlig mødes i gymnastikcentret allerede kl. 8. Vi havde et lidt tæt og stramt program gennem dagen. Det første punkt var en opvisning på Greenfield Elementary School. Faktisk to opvisninger. Den første kl. 9.

Men inden vi kunne komme af sted fra centeret, skulle alle børnene (og vel egentlig også vi voksne) lige havde snakket oplevelserne med de forskellige værtsfamilier af. Der var store forskelle i levestandarder, men fælles for alle var, at de følte sig taget godt imod af nogle rigtig søde amerikanske familier.
Vi fandt Greenfield skole et par kilometer væk, blev udstyret med mærkater, der viste, at vi var godkendt til at besøge skolen og stillede vores redskaber og grej op, mens børnene varmede op.
Vi kikkede lidt på skolens cykelskur udenfor. Det er et typisk amerikansk. I kan finde det på nogle af de aller første af dagens billeder. Især størrelsen er værd at bemærke.

Da der var gået et kvarters tid begyndte de amerikanske klasser at komme. De satte sig pænt og tog godt imod gymnasterne. Og de fik et brag af en opvisning. Det er bare fantastisk at få lov til at være en del af det team her. Gymnasterne giver så meget glæde og overskud med deres optrædener. Tilskuere, børn som voksne, bliver overraskede og grebet af, hvad jeres børn kan. Hver for sig og som hold. De er helt klart et performance hold af høj kvalitet. De får direkte respons fra publikum, og i dag var den tydelig. Der var flere hundrede elever, og gymnasterne fangede dem alle.

De gjorde det så lige en gang til en time senere. Man kunne ikke mærke på dem, at de lige havde givet det første hold klasser alt, hvad de havde. Jo, måske ved at det hele blev endnu skarpere og endnu mere tjekket. Det var glade elever, det blev sendt tilbage i klasserne også 2. gang.

Vi pakkede det hele sammen og læssede U-haul’en og kørte tilbage til gymnastikcenteret. Her havde Pauline sørget for frokost, så kl. 13 ankom der et et pizzabud med 20 velvoksne pizzaer. Ingen beklagede sig, og alle spiste. Der var så også frugt og grønt. Det forsvandt samme vej.

Der var så middags og hvilepause en times tid. Alle slappede af.

Efter et stykke tid var det massagetid, og alle hjalp hinanden med at blødgøre musklerne.

Kl. 14.30 skulle den næste opvisning løbe af stablen på Lake Pointe Elementary School. Så vi kørte af sted endnu en gang. Fandt skolen og pakke grej ud og pumpede springbaner op. Hallen blev fyldt af skolens mindste børn, og de fik også en god oplevelsen med en super opvisning. Der var egentlig planlagt to opvisninger, men det blev kun til en. Så vi pakkede sammen igen og kørte tilbage til the gym. Pause til kl. 17, hvor det første hold af fire workshops startede.

Også her er børnene fantastiske. De hjælper alle, de snakker med dem og er i det hele taget meget imødekommende og super repræsentanter for DK og dansk gymnastik.

Da klokken var næsten 8, var alle store som små ved at være godt brugte. Alle blev hentet af deres værtsfamilier, der havde mad klar til dem der hjemme. Så der gik ikke lang tid, før gymnastikcentret var tømt for gymnaster og Rejseholdets udstyr pakket ud i Rubens U-haul. Vi var alle klar til et par timers amerikansk hjemlig hygge og så i seng.

Sådan blev det også hos vores værtsfamilie. Det blev rigtig hyggeligt.

Men der åbenbarede sig over aftenen lidt flere collectors items. Så jeg er nødt til at fortælle, at Rome også samler på gymnastikheste og bomme. Han har 26 heste og ni bomme. De er ikke her i huset, men på et lager et sted i byen. Han samler også på hatte. Der hænger en 40-50 stykker på væggen bag mig. Neden for i stuen er der så også en hylde med omkring 100 forskellige kegler fra bowlingbaner. De står under nogle gymnastikringe, der hænger på væggen. Fik lige et kik ind hans tidligere atelier her på førstesalen. Der er lige nogle hundrede forskellige cigarkasser. Ret interessant, men det ligner efterhånden en mani….

I vil kunne finde et ekstra link i fotomenuen. Charlotte har nemlig stillet sine billeder fra turens første uge til rådighed, så I også kan se, hvad hendes objektiv har indfanget. God fornøjelse.

Onsdag d. 14. oktober, Fort Worth og Sokol Gymnastics

Vi skulle have 350 km til at passe med et ankomsttidspunkt, der hed kl. 13. Så vi var tidligt oppe alle mand og nede for at spise morgenmad, så vi kunne køre 10 minutter i ni. Det lykkedes rigtig fint, og alle biler var af sted før ni.

Lederen af Sokol Gymnastics, Pauline havde på forhånd ønsket, at opvisningen i aften kunne vare længere tid end den halve time, som der er afsat til den på skolerne. Faktisk måtte den gerne vare 1,5 time... Det kommer den ikke til, men Lene og Mette og nogle af børnene har brugt turen til Fort Worth til at forlænge opvisningen. Bl.a. ved at støve nogle af de ”gamle” serier af. Så holdet trænede og øvede, fra vi ankom og så hele eftermiddagen.

Cecilie Steffens, som også er med på turen, er hoppet ind på holdet og deltager i en del af opvisningen. Hun har tidligere været rejseholdsgymnast, så det er ikke fremmed for hende. Hun skulle vist bare børste lidt rust af. Og det gik rigtig fint med at blive klar.

Det er i øvrigt en gymnastikklub med en lang historie, stolte traditioner og mange flotte resultater gennem rigtig mange år. Og de gør en del ud af historien og klubbens kultur. Man mærker det så snart, man træder indenfor. Allerede i kantinen er der masser af gamle avisudklip. Pænt ordnet, så alle kan kikke i dem. Der er trofæer og billeder og ikoner af klubbens ophavsmand, der i øvrigt stammer fra Tjekkoslovakiet.

Når man kommer i den store gymnastiksal, er der alle de redskaber, man på nogen måde kan forvente. Men hvad man ikke forventer er de kæmpestore malerier. Et gammelt slot og flere gymnastikskilderier pryder væggene.
Hvis man bevæger sig lidt længere ind i bygningen møder man et skilt (mellem hundredvis af pokaler), der angiver, at man har retning mod MUSEUM. Det ligner et møde- eller klublokale, men man er slet ikke i tvivl om, at man også er trådt ind i museet. To sammenhængende lokaler er fyldt med tegninger, plakater, medaljer, spejderdragter, nationaldragter. En masse ting, man fint kan forbinde med et gymnastik-museum. Men også ting, man ikke umiddelbart kan. Men et interessant sted, der også lugter lidt støvet. Præcis som et museum skal.
Der er i øvrigt afsat en hel hylde i en af montrerne til ting, der relaterer sig til Gymnasiaden i Herning i 1987.

Nogle af forældrene drønede med det samme til Wallmart og handlede ind til frokost. Sandwich og frugt, og Pauline satte også en masse yoghurt og snacks frem. Så børnene kunne blive tanket op i en pause i træningen. ingen manglede noget, så der var højt humør alle steder. Det var der nu hele dagen...

Der var mellem 50 og 100 tilskuere til opvisningen. Den gik rigtigt godt, og det var fantastisk at se, hvordan gymnasterne lige så stille og helt diskret hjalp hinanden med at få koblet de nye ”gamle” elementer på opvisningen, så det hele flød flot sammen og varede næsten en time. Tilskuerne var meget begejstrede, og det var der også god grund til. Gymnasterne var dygtige.

Efter opvisningen fik alle i gruppen deres værtsfamilie. Det foregik ved, at værtsfamilierne en efter en  blev kaldt ind på gulvet. Rejseholdsdeltagerne og de voksne blev herefter koblet til dem. Vi ryddede vores redskaber sammen og pakkede dem ud i U-Haul varevognen (i daglig tale bare Uhaul´en), så vi bare kan køre i morgen tidlig, når vi møder i gymnastikhallen kl. 8.

Vi var 8, der tog med Pauline og hendes familie, hendes mand og deres to store børn hjem. Familien her var også noget af en oplevelse. Den startede udenfor huset med en heftig halloween udstilling i forhaven. Den kan faktisk ikke rigtig beskrives, men kik billederne. Der er bl.a. skeletter i gymnastikredskaber.

Mens vi spiste fandt vi ud af at, Rome, som Paulines mand hedder, samler på ting fra de olympiske lege. Han har været til 10 lege! Han har bl.a. 11 olympiske fakler fra 11 forskellige lege, nogen og tyve olympiske medaljer og flere hundrede olympiske nåle og alt muligt andet OL-grej. Han samler så også på biografudstyr og har en anseelig mængde forskellige ølflasker. Nåe ja, så holder der også en Maserati i garagen. Den kommer ikke rigtigt ud at køre, fordi den er fyldt op med halloweenskelettter. Og så er der i øvrigt en del kæledyr i huset. To hunde, en knæler, en kamæleon, et saltvandsakvarie og en gris. Har nok også glemt et par stykker, men dem finder jeg vel i morgen.

Rome hedder, som han gør, fordi han er opkaldt efter de olympiske lege i Rom. Deres to børn hedder så Sidney og Ahtens…. Pauline har i øvrigt selv deltaget i OL i 1964, gymnastik.

Her er ret hyggeligt, og vi er spændte på i morgen at høre, hvordan de andre har været indkvarterede. Nu er det tid til at indtage husets sovegemakker.

 

Tirsdag d. 13. oktober. Austin og Barton Spring

Det har igen været en af de stille dage.

På turen herop til Austin i aftes kravlede bilens termometer højere og højere op efterhånden som vi kom længere og længere nordpå. De sidste 75 km inden Austin stod den fast på 100⁰ F.

Det var temperaturen også i morges, da vi, efter at have spist morgenmad, gik ud til bilerne var vi over til bilerne.

Der ligger her i Austin et offentligt rekreativt område, hvor der er udlagt et stort parkanlæg omkring et badeområde, der næres af fire kilder, der danner en lille sø midt i byen. Den høje temperatur og det friske vand var en god kombination med parken og vores gymnastikbørn, der nød en tre-fire timer i solen med igen at kunne bade, lege og springe fra anlæggets vippe.

Da vi langt over middag, gik tilbage til bilerne og startede dem var temperaturen 104⁰ F, så asfalten vibrerede. Men vi har alle vænnet os til varmen, og det virker også som alle sætter pris på den. I hvert fald har ingen lyst til at bytte vejret ud med det danske efterårsvejr.

Selv om vi supplerer den amerikanske hotelmorgenmad med havregryn og forskelligt muesli-tilbehør, så var vi alle ved at være godt sultne. Vi havde aftalt at bruge et par timer i et mall, så børnene kunne få mulighed for at handle lidt mere ind, hvis de havde brug for det. Det virkede klart som om, de havde det.

Vi fumlede lidt rundt med adressen og de forskellige gps´er. Men børnene tog det som altid med knusende ro. Der er aldrig panik på bagsæderne, eller det mindste knurren over at skulle sidde i bilen. Det virker som om, de altid er helt trygge ved at vi nok skal nå frem til det, vi har aftalt. Om der går lidt ekstra tid, gør åbenbart ikke så meget. Vi har vel alle oplevet utålmodige børn på bagsædet. Forestil jer så tre rækker bagsæder med ti utålmodige børn! Men så bliver det aldrig med jeres børn. Det er dejligt, at det er sådan.

Det blev en hyggelig eftermiddag i Barton Creek Mall. Vi forlængede den aftalte tid, så alle nåede det, de gerne ville. Det betød så også, at vi var forholdsvis sent hjemme på hotellet. Vi bestilte derfor pizza til aftensmad til servering i hotellets morgensmadsrestaurant.

Arrangementet var velbegrundet fordi, vi i dag havde to fødselsdage i gruppen. Ikke blandt gymnasterne, men Astas mor Randi og Mads Steffens havde begge fødsels i dag. Traditionen tro blev det fejret med kage og fødselsdagssang på parkeringspladsen. Claus Steffens havde heldigvis være vaks nok til at have kameraet med. Så bloggen har lånt nogle af hans billeder herfra.

I morgen skal vi tidligt af sted til fort Worth. Vi har 350 km, vi skal have klaret til kl. 13, så alle sover nu, så de er friske til i morgen. Så skribenten tørner også ind nu.

Mandag d. 12. oktober. Badetur og Austin

I dag er der ikke så meget at fortælle. Meget af dagen er blevet brugt i bilerne. Vi havde knap 400 km at køre til Austin.

Vi havde besluttet at tage en strandtur før, vi tog den lange tur nordpå. Så vi kørte endnu en gang til Mustang Island. Denne gang uden tåge, så vi havde en smuk tur til færgerne. Ingen ventetid, så vi var på stranden i løbet af en halv time. Det blæste en del i dag. Så vi havde stramme regler og altid to mand med børnene ude at bade. Det skyldtes egentlig ikke så meget vinden og bølgerne. Dem kunne alle klare sig i. Men der var en ualmindelig voldsom understrøm på langs af kysten, men på tværs af bølgerne. Man havde vanskeligt ved at gå i mod strømmen. Det gjorde det sjovt at være i vandet, men også lidt af en udfordring.

Der blev leget og hygget igen i dag. Og jeg beklager, Anja, men der er nye ting, Magnus bør vide. Nogle af os har så set havskildpadder og smarte flyvefisk.
Der skulle en solcreme til, da solen var heftig på trods af, at det er oktober. Nogle af børnene og også af de voksne ville ikke bruge så lang tid på stranden, så de samlede et par biler og tog af sted mod Austin før resten.
Vi havde alle sammen lagt gode pauser ind på turen, så det endte alligevel med, at vi alle ramte hotellet inden for en halv time her ved halv syv-syv tiden i aften.

Vi blev forholdsvis hurtigt installeret på værelserne. Det krævede lidt bytteri fordi, de amerikanske regler fordrer, at der er en voksen på alle værelser, og de havde så kreeret en liste, der ikke nødvendigvis passede med børnenes soveønsker. Men det kom det i det store hele til.

Vi kørte på en Chipotle restaurant ikke så langt væk og fik fyldt de lidt slunkne depoter op. Alle er nu vendt glade, mætte men også trætte tilbage til hotellet, og der er ret meget ro.

Jeres børn er i øvrigt også super gode at køre i bus med. De er sjove og nemme at være sammen med. Fedt, at vi skal videre i mange dage endnu.

 

 

Søndag d. 11. oktober. Strand, opvisning og brandmænd

Det er egentlig meget hyggeligt, at lave de dagbøger. På den måde får jeg jo også lige selv repeteret dagen. Når dagene er så tætte og med så mange og forskelligartede oplevelser, er det nemlig lige før, det der skete først på dagen bliver overtonet af de næste og forsvinder fra min hullede hukommelse.

Og hvor utroligt, det end virker nu her sidst på dagen, hvor solen har braget ned med over 30 grader, så startede dagen i en tyk ærtesuppe af tåge. Vi kunne faktisk ikke se bilerne på parkeringspladsen. Og vi havde aftalt at tage til stranden og bade.

Over morgenmaden blev mulighederne og vejrudsigterne endevendt. Åbningstiderne på shoppingcentrene lå senere udsigten til opklaring. Så vi holdt fast i beslutningen og pakkede strandtaskerne og bilerne og tog af sted til Port Aransas og Mustang Island. Det var tåget hele vejen, også da vi skulle med en af de små bilfærger, der ligger i fast, men gratis rutefart over til øen. Men på dette tidspunkt var tågen dog lettet lige akkurat nok til, at man kunne se delfinerne lege i havet omkring færgen. Efter 5 minutters kørsel fandt vi stranden. Rigtig dejlig, og der var ikke mange andre end os her. Vi hoppede hurtigt i det næsten blanke og meget lækre hav, og da der var gået en halv times tid, var tågen lettet og temperaturen steg drastisk. Det var også varm inden, men nu blev det til en meget varm sommerdag. Der blev leget, badet, spillet bold, hygget og snakket. Nogle rigtig dejlige timer, inden vi skulle tilbage til workshop og opvisning igen.

Vi ville køre ved 12.30-tiden for at være i god tid til at kunne være i Ingleside kl. 14. Men på en eller anden måde havde trafikbilledet på denne lille, næsten undselige ø, ændret sig voldsomt. I hvert fald omkring færgerne. Da vi kom om formiddagen skulle vi blot vente et kvarter på en enkelt afgang. Nu var der kilometer lang kø, og vi brugt det meste af en time på at holde i den. Selv om der nu var sat 4 færger ind. Lidt mystisk, hvor de biler kom fra.

Vi ræsede tilbage og nåede lige akkurat at være tilbage før to. Hurtig omklædning og ind til de ventende amerikanske børn. De samme som dagen inden var kommet igen plus lidt flere nye. Mens workshoppen stod, hentede nogle af forældrene mad og rettede det til, så børnene kunne skiftes til at komme ud at spise under workshoppen, og på den måde have fået spist inden opvisningen.

Igen skal børnene have kæmpe anerkendelse for den indsats, de gør med andre børn. De gå bare ud og henter dem hos deres forældre. De amerikanske børn har ikke på noget tidspunkt grund til at føle sig utrygge i jeres børn selskab. De guider, de hjælper, de trøster, de gør simpelthen alt det, der er nødvendigt. De springer ikke over eller gemmer sig. De ER seje.

Selve opvisningen gik lige så flot, som den gjorde i går, og gymnasterne fik også al den anerkendelse tilskuerne kunne mobilisere, og det var en hel del.  Barbara, som har Cindarella Gym takkede også rigtig mange gange for holdet besøg, og mente at Ingleside havde været heldige med at får besøg af Rejseholdet. Børnene fik en medalje hver og et lille maleri, som nok mest er en tegning, til at tage med hjem til DK.

Workshoppen havde taget lidt lang tid fordi, det gik så godt. Så vi blev lidt presset på tid. Vi havde nemlig fået lavet en aftale om at komme ind og se den lokale brandstation. Det var vi flere, der glædede os til….

Vi kom en smule for sent. Men det var intet problem. Brandbilerne var kørt ud. Den lokale firechief og de frivillige brandmænd ventede på os. De havde lagt en masse udstyr fra, og vi fik en indledende beskrivelse af bilerne. Det var ret spændende. Og der er jo ikke noget som amerikanske brandbiler… Men rigtig sjovt blev det så, da de spurgte, om vi ville se brandbilen med vand sprøjte vand fra brandsprøjten. INGEN sagde nej. Så de kørte brandbilen om bagved og monterede slanger og en sprøjte. Og så fik alle lov til at være brandmand og mærke det heftige tryk fra 200 gallons i minuttet. I det hele taget var brandfolkene meget åbne og opfordrede børnene til at kravle ind i bilerne, prøve deres udstyr og trykke på sirenen. En sjov oplevelse, som man vist kun kan få, når man rejser med gymnastikbørn. Og igen, det er så fuldstændigt problemfrit at rejse rundt med børnene og at tage dem med på besøg. Man VED bare, at de søde og ordentlige. De fik også pæn portion ros af hele fire department´et.

Vi kom af sted med en del våde børn. Frivilligt våde, men de skulle have noget tørt tøj på til at vi skulle ud at spise. Et par af forældrene havde fundet en stor kinesisk restaurant. De var buffet, og der var rigtig mange forskellige retter. Alle kunne finde flere ting, de godt kunne lide. Så der blev spist igennem. Der var i øvrigt også dessertbuffet, så ingen tog sultne fra restauranten.

Det er sidste nat i Ingleside, så vi har her til aften pakket gymnastikredskaberne sammen og lagt den i vores varevogn, så den er klar til afgang i morgen tidlig. Børnene har pakket deres kufferter og lagt deres badetøj frem.

Vi skal nemlig på stranden i morgen, inden vi tager de næsten 400 km til Austin.

 

Lørdag d. 10. oktober. USS Lexington, opvisning og strandpromenade

Vi havde skaffet enkelte voksenværelser på et nærliggende hotel. På denne måde kunne alle børnene bruge poolen, de komme i bad, og vi kunne give dem morgenmad på hotellet. Morten og et par andre forældre kørte dem den korte tur fra gym´en til hotellet i hold. Alle nød de gode faciliteter efter en nat i gymnastiksalen.

Jeg hørte i øvrigt receptionisten i aftes drille afløseren med, at han jo så skulle have glæde af 35 børn fra morgenstunden. Det var tydeligt, at hun ikke mente glæde, men ”glæde” af dem. Altså, det kunne godt gå hen at blive noget rod og en masse larm med de der børn. Afløseren så pludselig meget træt ud... Men jeg forsøgte at berolige ham og fortalte, at det var rigtig søde børn, der ville komme næste morgen. Og det er jo fantastisk, at man med sindsro kan sige sådan om 35 børn. Og endnu mere fantastisk, at sådan var det jo så også bare næste morgen. Ingen larm, de spiser pænt, sidder nogenlunde stille ved bordene, ingen svineri, og alle rydder op efter sig. De hygger sig, smiler og har det sjovt sammen. Fantastiske ambassadører, vi har med her.

Vi havde aftalt at tage til Corpus Christi og se museet på USS Lexington. Da det gik op for børnene i bussen, at det hed noget med ”museum”, ville de altså gerne vide, hvor lang tid, vi havde tænkt, det besøg skulle tage… Men da vi stod der, var de alligevel pænt imponerede over størrelse af det museum. Et hangarskib fylder jo også lidt på nethinden.

Vi gik om bord, fik billetter og lavede aftaler med børnene i grupper om, hvornår vi skulle mødes igen. Det var et rigtig interessant besøg. Vi rundt i grupperne på skibet på dets mange forskellige tours, og på en eller anden måde endte vi alle samtidig på det enorme flydæk. Her havde en af skibets faste guider fået fat i en del af vores hold, og han instruerede og opførte forestillingen om et takeoff med et af skibets fly. Skuespillerne eller aktørerne var vores egne folk i dragter og forskelligt farvede bluser. Det var ret underholdende, men også informativt.

Jeg tror, de fleste havde fået revideret deres opfattelse af begrebet museum, da vi igen gik ned ad landgangen.

Vi var færdige på USS Lexington omkring middag, og vi havde aftalt at tage i Walmart for at købe frokost til børnene. Så der kørte vi direkte ud og skyndte os at finde den mad børnene, hver især ville spise til frokost. Så hurtigt ind i bilerne igen, da vi skulle være ved gym´en igen kvart over et. Børnene skulle gøre klar til at have turens første workshop og derefter en opvisning.

Der kom børn fra byen allerede kvart i et, og der endte med at være næste lige så mange som gymnasterne selv. Jeres børn er fantastiske! De går helt upåvirkede til de fremmede børn og ved, at de har noget at byde på. De kan lære dem noget, og de ved at de kan hjælpe dem. Og det betyder ikke så meget, at det skal forgå på engelsk. De gør det bare. Men I kan jo selv prøve at finde billederne af dem i workshoppen. Det er imponerende, så selvsikre og alligevel ydmyge, de er overfor opgaven og de andre børn.

Så lavede de så lige en super opvisning for de fremmødte børn og deres forældre, og fik et stort bifald. Tre af børnenes forældre havde oven i købet doneret 100 $ til holdet, som de gav Lene i en kuvert med et kort, hvor de takkede for holdets indsats og for de gode oplevelser.

Herefter kom den amerikanske mor, der ville lave mad til holdet med store fade med varm pasta og kylling med salat. Meget lækkert og der blev spist igennem.

Børnene mente at de donationen skulle omsættes til is. Ingen var uenige. Klokken var seks, og der var stadig 30 grader udenfor. Så vi satte kursen mod den lokale isleverandør og fik lavet 50 is på bestilling. Hyggeligt og lækkert.

Vi ville så på en lille hyggetur. Så vi tog af sted i bilerne til Corpus Christi for at gå en strandtur på promenaden. Det blev en rigtig fin oplevelse. Vi bl.a. forbi en restaurant/bar, der havde udendørs servering. Rejseholdet så straks et potentielt publikum. Og hvor der er publikum er der også mulighed for en opvisning. Så de improviserede en lille opvisning på stranden og fik rigtig meget positiv respons. Det var der ikke noget at sige til. De var ret seje.

Så det var med en dag med gode oplevelser, der fulgte med ind i bussen tilbage til Ingleside, hvor det var tid til at lægge an til sovetid. Så der er lige blevet børstet tænder og puttet. Tror, jeg vil gøre det samme…

 

Fredag d. 9. oktober, Ingleside

Vi stod op til en tidlig afgang til Ingleside. Så alle var også var også tidligt til morgenmad og havde allerede pakket det meste af deres grej. Vi skulle køre kl. 9.30, og det lykkedes også næsten...
Vi havde i hvert fald alle biler af sted før kl. 10 mod South Texas.
Der var byttet rundt på køregrupperne, så børnene var sat sammen i nye konstellationer, og så chaufførerne og de andre voksne i bilerne også kunne få snakket med nye børn under køreturene.
Vi havde tur på 360 km og vejret blev langsomt ringere. Det blev ved med at være varmt, men solen forsvandt, og det regnede, da vi kørte ind i Ingleside.
Bilerne fulgtes ikke ad på turen, men næsten alle havde lagt en spisepause undervejs, så benene kunne blive strakt lidt samtidig med, at der kom noget i maven.
Vi var kommet temmelig langt ud på landet. Den fornemmelse fik man i hvert fald efter en tur, hvor vejen stort set kun går lige ud. Og det er så enten øst-vest eller nord-syd... for det meste. Markerne er enorme, og det flade landskab forstyrres kun af nogle lokale oliebrønde spredt på markerne. De kæmpestore biler, trucks og SUV’er, der i aftes til kampen i Houston var højpolerede og skinnende, er nu mudrede og møgede.
Gymnastiksalen, som er en privat gym (Cindarella School of Dance and Gymnastics), er ikke ret stor. Slet ikke efter danske forhold. Udefra ser bygningen ud som en forstørret container, fordi væggene er af  blåfarvede metalplader. Det indtryk er der dog langt fra indenfor. Her er masser af træ og salen er pakket med måtter og redskaber.
Vi pakkede hurtigt bilerne ud, og læssede kufferterne ind i dansesalen. Vi skal overnatte her tre gange,
Gymnasterne og trænerne gik ret hurtigt i gang med at træne. Det gik der et par timer med, så ved halv seks tiden gik alle i pause for at få lidt frugt, mueslibarer og vand. OG en pause frem til opvisningen kl. 19.
Vi var advaret om, at der nok ikke ville komme ret mange tilskuere til opvisningen her i aften, da der var en footballkamp på college. Det kom der så heller ikke... Der var vel 7-8 stykker. Men de var ret benovede og imponerede over børnene og deres høje niveau. Det kan man også godt forstå, for det var på trods af de meget små og anderledes forhold, en rigtig flot opvisning, de lavede. De var dygtige og alle de mange delelementer hang rigtig godt sammen til en flot helhed. Det lover godt for resten af turen.
Nogle af forældrene havde inden opvisningen købt ind til aftensmad. Så der var wraps med alt det fyld, de ville have til at bygge dem af. Så alle fik sig et rigtig godt aftensmåltid.
Ingleside vil nok være et sted og med en opvisning, som børnene vil kunne huske. Både for det var, som et par af børnene sagde, langt ude på landet i en meget lille gymnastiksal, der lignede lidt en container og forholdene var små. Men at det jo også mindede dem om, at de nok er lidt forkælede, når andre har så forholdsvis primitive forhold.
Samtidig giver det lidt stof til eftertanke, at det er sådan et sted, langt ude på landet, vi så møder en udstrakt grad af hjertevarme; Vi har ikke været her mere end 5-6 timer, og brandchefen meddeler os alligevel, at han gerne åbner brandstationen, så børnene kan komme til at bade. En af de lokale forældre vil lave mad til alle 50 næste aften og komme med det, og hotellet åbner dørene, så de kan få morgenmad, bad og bruge poolen. Det er både tankevækkende og rørende.
Der er lagt MANGE billeder op på siden i dag. Det er jo første dag med gymnastik. Så jeg tror, det er en dårlig ide at gå i gang med dem i arbejdstiden. Det er nok bedre, der hjemme efter at have sat kaffe over. I skulle meget gerne alle kunne finde billeder af jeres børn. Nok ikke lige mange af alle. Men der skulle gerne være der alle sammen. Men det kræver nok en vis portion tålmodighed.