Mandag d. 19. oktober. Houston. Bade og pakke

Dagen i dag har været sådan en underlig "mellemdag". Turen er på sin vis ved at være slut og alligevel har vi tid til at gøre nogle ting.

Heldigvis skulle vejret i dag også vise sig fra sin bedste sommeragtige side. Omkring 25 gr. celsius er fint til at bade ved stranden i. Så vi havde aftalt at lave en strandtur.
Da vi alle var kommet op og havde fået morgenmad (mange havde også fået pakket lidt), mødtes vi kl. ca. 10 for at køre lidt over en halv time til Galveston, hvor den bedste strand i området er.

Det blev også nogle rigtig gode og hyggelige timer på stranden og i vandet. Der var lidt vind og derfor også nogle pæne bølger, som var super at lege i.
Ved halv tre tiden lukkede vi for sommerens sidste badetur og kørte tilbage mod Houston. På vejen til hotellet ville vi have et spisestop og også lige give holdet mulighed for at købe de sidste gaver i et supermarked.

Vi var alle tilbage ved halv seks-tiden, hvor der blev pakket lidt mere og ellers gjorde alle sig klar og blev shinet op til vores fælles afslutningsmiddag. Vi fik bord til alle 50 på en italiensk restaurant, Olive Garden, hvor vi blev serviceret af nogle ualmindeligt søde tjenere. Det blev en rigtig hyggelig aften for os alle. Men også lidt vemodigt, fordi vi skulle sige farvel til turen, som er ret tæt på at være overstået. Vi mangler bare lige det sidste lange stræk.

Vi har alle været glade for at få mulighed for at være med på turen og synes, det har været fantastisk at være sammen med alle børnene og at vi har fået en masse gode oplevelser sammen med dem. Oplevelser, som vi kun har kunnet få netop fordi, vi har været sammen med dem.
Vi er vist alle klar til at tage af sted igen.

Tilbage er der herfra kun at sige godnat. Vi høres nok ikke ved, før vi er i Danmark. Vi tager fra hotellet kl. 10 i morgen lokal tid for at køre de 80 km til lufthavnen og få afleveret redskaber, busser og truck.

Vi glæder os alle til at se jer igen i det danske efterårsvejr.

Søndag d. 18. Køretur, Arlington - Houston

Der er ikke mange billeder fra dagen i dag. Mængden afspejler meget godt de fælles aktiviteter på Rejseholdet (og teamet omkring  det) i dag.

Vi kunne i dag stå lidt senere op, end vi har gjort de foregående dage. Det eneste, der lå fast i dag, var, at vi skulle tjekke ind på vores hotel i Houston i dag. Helst inden, det ville blive alt for sent.

Så alle nulrede lidt rundt og fik spist morgenmad og pakket færdigt, mens andre nåede en tur i poolen. Vi mødtes så alle sammen kl. 10.30 og aftalte, at tage et mindre stop i et outlet på 2 timer, inden vi alle kørte de 360 km til Houston. Der var samtidig en enkelt bil med voksne, der besøgte JFK museet i Dallas.

Så dagen er mest gået med at hygge sig i bilerne på turen her ned til Houston, hvor vi har tjekket ind på turens sidste hotel. Som også var vores første hotel, da vi ankom. for 13 dage siden. Et hyggeligt gensyn. Vi ved ligesom, hvor alting er.

Ved ankomsten til hotellet er der desværre et par biler, hvor passagererne har fået smittet hinanden med noget omgangssyge med opkast og ubehag. vi har haft et par børn, der havde det forinden. Det har taget et døgns tid at komme over det. Så det, håber vi, kan gå lige så hurtigt med de sidste.

Alle børnene er i seng nu, og vi glæder os til en dag i morgen med ikke ret meget kørsel.

Lørdag d. 17. oktober. Six Flags over Texas, Arlington

I morges skulle alle mødes ved halv ni-tiden ved Sokol gymnastik centret i Fort Worth. Alle kom enten med værtsfamilierne eller i deres egne vans efter at have sovet den sidste nat i de private hjem.

Vi ville være ved Six Flags parken, når den åbnede kl. 10.30 Det kom også til at holde stik. Næsten i hvert fald. Det tog lidt ekstra tid at finde ind på parkeringspladsen, og vi brugte også en del tid på overhovedet at komme ind i parken. Men efter lidt tid havde vi fundet et spot, vi kunne bruge til samlings- og mødested og var så klar til at springe i alle forlystelserne sammen med de titusindvis af andre, der ville udfordres og underholdes.

Det blev en sjov dag for alle. Selv om man ikke kunne komme til noget som helst uden at stå i kø i mindst en halv time. Og som regel var det væsentligt mere. Ofte omkring en time eller to. Også til mad og drikkevarer. Alle tog det med ro og syntes, at det jo bare var en del af pakken. Også selv om det betød, at man ikke kunne nå helt så mange ting, som de fleste havde håbet på. Vi købte nogle sæt ”Fast Pass”, som gav mulighed for at booke turene på forhånd, og som alle deltes om.

Der er ikke så mange billeder fra i dag. Alle børnene var spredt på det enorme område, og der var rigtig mange mennesker. Så det var ikke så ofte, at der kom nogen forbi linsen. Billederne tjener vist mest til at give et indtryk af Six Flags parken og af de fra holdet, jeg mødte. Men det er langt fra repræsentativt.

Vi skulle alle mødes kl. 18. Og vi begyndte her at samle folk i bilerne for at tage ind på hotellet.

Dagen har været præget af mange individuelle oplevelser og ikke af så mange fælles. Det er derfor forholdsvis begrænset, hvad bloggen kan beskrive rejseholdsoplevelser i dag. Men så må I jo høre børnene om det, når de kommer hjem.

Vi tjekkede ind på hotellet efterhånden, som bilerne kom ud fra Six Flags parkeringspladsen og ind til hotellet. Der var lidt udfordringer med værelsesfordelingen. Det går sjældent op, når listerne skal parres med antallet senge på værelserne og børnenes egne ønsker. Men nu ligger vi alle under dynerne efter en lang og sjov dag.

Fredag d. 16. oktober. Downtown Fort Worth, The Stockyards.

Det er i dag den sidste hele dag i Fort Worth. Så vi havde planlagt at tage ind tur til centrum af Fort Worth for at se the Stockyards. Et stort område, der indeholder gamle bygninger og stalde fra en tid, hvor Fort Worth var centrum for kvæghandel. Især det særlig opdræt af longhorn kvæg.

Det blev nogle hyggelige timer. Dels i butikker med lokalt Texas-grej og souvenir ting, man ikke ser andre steder på kloden. Dels i en stor labyrint, hvor man blev lukket ind og på tid skulle kunne finde fire bogstaver og en udgang. En sjov halv time, før vi skulle spise Texansk fast food. Altså på restaurant.

Så efter at have mødtes i the Gym, kørte der ind, i øvrigt fulgt af Rome, der havde taget fri for at være vores lokale guide.

Den gule Camaro, I kan se på billederne, er Louises fars lejede bil. Den var en ret populær del af dagens underholdning, og Johs er flink til at køre med børnene på skift. Så slap vi også for at skulle have U-Haul´en med ind i byen.

Rome maler og han har et pænt stort galleri i centrum sammen med sin bror. Han havde inviteret os alle til at besøge galleriet. Der kørte vi ind og parkerede, og så havde vi ellers 35 børn på kunstgalleri. Det kunne vi jo sagtens, fordi vi vidste, at det ville være helt uproblematisk at tage dem med. Det var det også. Jacob fik endda lov til at underholde på flyglet midt i lokalet. Det var kun hyggeligt.

Vi gik her fra en kort tur i centrum forbi The Congress Center. Faktisk gik vi ind igennem centeret for at finde toiletter til de efterhånden ret trængende børn og voksne. Da vi kom ud fra centeret gik vi direkte ind i den meste fantastiske park. Det er vel egentlig mest en vandpark. Fort Worth Watergardens. Ikke specielt gammelt, men anlagt til at give forskellige stemninger i de forskellige ”have-rum”. Men grundlæggende var der en tiltalende og rigtig hyggelig stemning alle steder, og børnene og alle vi andre nød de par timer, vi var i anlægget.
Vi skulle være tilbage i gymnastikcentret kl. 18.30, så vi kunne deltage i den fest centret og alle værtsfamilierne havde arrangeret i anledning af, at det var Rejseholdets sidste aften i Fort Worth. Vi er alle sammen blevet taget ind og behandlet bedre og mere imødekommende, end vi på nogen måde kunne forvente på forhånd. Men aftenen her satte da en tyk streg under den gæstfrihed, vi har mødt her.

Der var på forhånd blevet dækket op til alle udendørs, og der blev i løbet af en halv time sat retter på til den fælles potluck på 15 meter bord til 150 mennesker. Inklusive en dessertbuffet. Alt sammen spændende og lækre ting. Der var ikke meget, der var købt ind på forhånd her.

Folk snakkede med hinanden, og alle ville gerne afslutte på så god en måde som muligt. Efter et par timer, blev der effektivt ryddet op, så centret kunne komme til at ligne sig selv igen og bruges til træning lørdag morgen.

Det eneste, vi ikke rigtig kunne rydde op i, var gymnasternes interesse i hinanden. De havde efter middagen fået etableret en øvelsesleg/-konkurrence på gulvet. De skulle udfordre hinanden i en øvelse og lave den efter hinanden. Hvis de ikke kunne, fik de et straf-bogstav. Når de havde samlet alle tre i ordet GYM, skulle de gå ud af legen. Så dejligt, at det bare skete. Mange af gymnasterne har fået udveslet Instagram og Facebook, så de kommer jo nok til at høre mere til hinanden.

Jeg er sikker på, at alle har haft en lige så intens dag som i går. Bare på en helt anden måde. Dagen i dag var en god kontrast til det hårde fysiske program i går, men stadig rig på gode oplevelser. Der er ingen tvivl om, at gymnasterne kørte med værtsfamilierne hjem til den sidste aften med en god dag i bagagen. I morgen tidlig går turen til Six Flags i Arlington, og alle glæder sig. Så vi høres ved, når vi har været gennem alle forlystelserne.

                                                        The Steffens

Torsdag d. 15. oktober, skoleopvisninger og workshop

Alle børn og voksne var tidligt oppe i dag hos deres værtsfamilier. Vi skulle nemlig mødes i gymnastikcentret allerede kl. 8. Vi havde et lidt tæt og stramt program gennem dagen. Det første punkt var en opvisning på Greenfield Elementary School. Faktisk to opvisninger. Den første kl. 9.

Men inden vi kunne komme af sted fra centeret, skulle alle børnene (og vel egentlig også vi voksne) lige havde snakket oplevelserne med de forskellige værtsfamilier af. Der var store forskelle i levestandarder, men fælles for alle var, at de følte sig taget godt imod af nogle rigtig søde amerikanske familier.
Vi fandt Greenfield skole et par kilometer væk, blev udstyret med mærkater, der viste, at vi var godkendt til at besøge skolen og stillede vores redskaber og grej op, mens børnene varmede op.
Vi kikkede lidt på skolens cykelskur udenfor. Det er et typisk amerikansk. I kan finde det på nogle af de aller første af dagens billeder. Især størrelsen er værd at bemærke.

Da der var gået et kvarters tid begyndte de amerikanske klasser at komme. De satte sig pænt og tog godt imod gymnasterne. Og de fik et brag af en opvisning. Det er bare fantastisk at få lov til at være en del af det team her. Gymnasterne giver så meget glæde og overskud med deres optrædener. Tilskuere, børn som voksne, bliver overraskede og grebet af, hvad jeres børn kan. Hver for sig og som hold. De er helt klart et performance hold af høj kvalitet. De får direkte respons fra publikum, og i dag var den tydelig. Der var flere hundrede elever, og gymnasterne fangede dem alle.

De gjorde det så lige en gang til en time senere. Man kunne ikke mærke på dem, at de lige havde givet det første hold klasser alt, hvad de havde. Jo, måske ved at det hele blev endnu skarpere og endnu mere tjekket. Det var glade elever, det blev sendt tilbage i klasserne også 2. gang.

Vi pakkede det hele sammen og læssede U-haul’en og kørte tilbage til gymnastikcenteret. Her havde Pauline sørget for frokost, så kl. 13 ankom der et et pizzabud med 20 velvoksne pizzaer. Ingen beklagede sig, og alle spiste. Der var så også frugt og grønt. Det forsvandt samme vej.

Der var så middags og hvilepause en times tid. Alle slappede af.

Efter et stykke tid var det massagetid, og alle hjalp hinanden med at blødgøre musklerne.

Kl. 14.30 skulle den næste opvisning løbe af stablen på Lake Pointe Elementary School. Så vi kørte af sted endnu en gang. Fandt skolen og pakke grej ud og pumpede springbaner op. Hallen blev fyldt af skolens mindste børn, og de fik også en god oplevelsen med en super opvisning. Der var egentlig planlagt to opvisninger, men det blev kun til en. Så vi pakkede sammen igen og kørte tilbage til the gym. Pause til kl. 17, hvor det første hold af fire workshops startede.

Også her er børnene fantastiske. De hjælper alle, de snakker med dem og er i det hele taget meget imødekommende og super repræsentanter for DK og dansk gymnastik.

Da klokken var næsten 8, var alle store som små ved at være godt brugte. Alle blev hentet af deres værtsfamilier, der havde mad klar til dem der hjemme. Så der gik ikke lang tid, før gymnastikcentret var tømt for gymnaster og Rejseholdets udstyr pakket ud i Rubens U-haul. Vi var alle klar til et par timers amerikansk hjemlig hygge og så i seng.

Sådan blev det også hos vores værtsfamilie. Det blev rigtig hyggeligt.

Men der åbenbarede sig over aftenen lidt flere collectors items. Så jeg er nødt til at fortælle, at Rome også samler på gymnastikheste og bomme. Han har 26 heste og ni bomme. De er ikke her i huset, men på et lager et sted i byen. Han samler også på hatte. Der hænger en 40-50 stykker på væggen bag mig. Neden for i stuen er der så også en hylde med omkring 100 forskellige kegler fra bowlingbaner. De står under nogle gymnastikringe, der hænger på væggen. Fik lige et kik ind hans tidligere atelier her på førstesalen. Der er lige nogle hundrede forskellige cigarkasser. Ret interessant, men det ligner efterhånden en mani….

I vil kunne finde et ekstra link i fotomenuen. Charlotte har nemlig stillet sine billeder fra turens første uge til rådighed, så I også kan se, hvad hendes objektiv har indfanget. God fornøjelse.

Onsdag d. 14. oktober, Fort Worth og Sokol Gymnastics

Vi skulle have 350 km til at passe med et ankomsttidspunkt, der hed kl. 13. Så vi var tidligt oppe alle mand og nede for at spise morgenmad, så vi kunne køre 10 minutter i ni. Det lykkedes rigtig fint, og alle biler var af sted før ni.

Lederen af Sokol Gymnastics, Pauline havde på forhånd ønsket, at opvisningen i aften kunne vare længere tid end den halve time, som der er afsat til den på skolerne. Faktisk måtte den gerne vare 1,5 time... Det kommer den ikke til, men Lene og Mette og nogle af børnene har brugt turen til Fort Worth til at forlænge opvisningen. Bl.a. ved at støve nogle af de ”gamle” serier af. Så holdet trænede og øvede, fra vi ankom og så hele eftermiddagen.

Cecilie Steffens, som også er med på turen, er hoppet ind på holdet og deltager i en del af opvisningen. Hun har tidligere været rejseholdsgymnast, så det er ikke fremmed for hende. Hun skulle vist bare børste lidt rust af. Og det gik rigtig fint med at blive klar.

Det er i øvrigt en gymnastikklub med en lang historie, stolte traditioner og mange flotte resultater gennem rigtig mange år. Og de gør en del ud af historien og klubbens kultur. Man mærker det så snart, man træder indenfor. Allerede i kantinen er der masser af gamle avisudklip. Pænt ordnet, så alle kan kikke i dem. Der er trofæer og billeder og ikoner af klubbens ophavsmand, der i øvrigt stammer fra Tjekkoslovakiet.

Når man kommer i den store gymnastiksal, er der alle de redskaber, man på nogen måde kan forvente. Men hvad man ikke forventer er de kæmpestore malerier. Et gammelt slot og flere gymnastikskilderier pryder væggene.
Hvis man bevæger sig lidt længere ind i bygningen møder man et skilt (mellem hundredvis af pokaler), der angiver, at man har retning mod MUSEUM. Det ligner et møde- eller klublokale, men man er slet ikke i tvivl om, at man også er trådt ind i museet. To sammenhængende lokaler er fyldt med tegninger, plakater, medaljer, spejderdragter, nationaldragter. En masse ting, man fint kan forbinde med et gymnastik-museum. Men også ting, man ikke umiddelbart kan. Men et interessant sted, der også lugter lidt støvet. Præcis som et museum skal.
Der er i øvrigt afsat en hel hylde i en af montrerne til ting, der relaterer sig til Gymnasiaden i Herning i 1987.

Nogle af forældrene drønede med det samme til Wallmart og handlede ind til frokost. Sandwich og frugt, og Pauline satte også en masse yoghurt og snacks frem. Så børnene kunne blive tanket op i en pause i træningen. ingen manglede noget, så der var højt humør alle steder. Det var der nu hele dagen...

Der var mellem 50 og 100 tilskuere til opvisningen. Den gik rigtigt godt, og det var fantastisk at se, hvordan gymnasterne lige så stille og helt diskret hjalp hinanden med at få koblet de nye ”gamle” elementer på opvisningen, så det hele flød flot sammen og varede næsten en time. Tilskuerne var meget begejstrede, og det var der også god grund til. Gymnasterne var dygtige.

Efter opvisningen fik alle i gruppen deres værtsfamilie. Det foregik ved, at værtsfamilierne en efter en  blev kaldt ind på gulvet. Rejseholdsdeltagerne og de voksne blev herefter koblet til dem. Vi ryddede vores redskaber sammen og pakkede dem ud i U-Haul varevognen (i daglig tale bare Uhaul´en), så vi bare kan køre i morgen tidlig, når vi møder i gymnastikhallen kl. 8.

Vi var 8, der tog med Pauline og hendes familie, hendes mand og deres to store børn hjem. Familien her var også noget af en oplevelse. Den startede udenfor huset med en heftig halloween udstilling i forhaven. Den kan faktisk ikke rigtig beskrives, men kik billederne. Der er bl.a. skeletter i gymnastikredskaber.

Mens vi spiste fandt vi ud af at, Rome, som Paulines mand hedder, samler på ting fra de olympiske lege. Han har været til 10 lege! Han har bl.a. 11 olympiske fakler fra 11 forskellige lege, nogen og tyve olympiske medaljer og flere hundrede olympiske nåle og alt muligt andet OL-grej. Han samler så også på biografudstyr og har en anseelig mængde forskellige ølflasker. Nåe ja, så holder der også en Maserati i garagen. Den kommer ikke rigtigt ud at køre, fordi den er fyldt op med halloweenskelettter. Og så er der i øvrigt en del kæledyr i huset. To hunde, en knæler, en kamæleon, et saltvandsakvarie og en gris. Har nok også glemt et par stykker, men dem finder jeg vel i morgen.

Rome hedder, som han gør, fordi han er opkaldt efter de olympiske lege i Rom. Deres to børn hedder så Sidney og Ahtens…. Pauline har i øvrigt selv deltaget i OL i 1964, gymnastik.

Her er ret hyggeligt, og vi er spændte på i morgen at høre, hvordan de andre har været indkvarterede. Nu er det tid til at indtage husets sovegemakker.

 

Tirsdag d. 13. oktober. Austin og Barton Spring

Det har igen været en af de stille dage.

På turen herop til Austin i aftes kravlede bilens termometer højere og højere op efterhånden som vi kom længere og længere nordpå. De sidste 75 km inden Austin stod den fast på 100⁰ F.

Det var temperaturen også i morges, da vi, efter at have spist morgenmad, gik ud til bilerne var vi over til bilerne.

Der ligger her i Austin et offentligt rekreativt område, hvor der er udlagt et stort parkanlæg omkring et badeområde, der næres af fire kilder, der danner en lille sø midt i byen. Den høje temperatur og det friske vand var en god kombination med parken og vores gymnastikbørn, der nød en tre-fire timer i solen med igen at kunne bade, lege og springe fra anlæggets vippe.

Da vi langt over middag, gik tilbage til bilerne og startede dem var temperaturen 104⁰ F, så asfalten vibrerede. Men vi har alle vænnet os til varmen, og det virker også som alle sætter pris på den. I hvert fald har ingen lyst til at bytte vejret ud med det danske efterårsvejr.

Selv om vi supplerer den amerikanske hotelmorgenmad med havregryn og forskelligt muesli-tilbehør, så var vi alle ved at være godt sultne. Vi havde aftalt at bruge et par timer i et mall, så børnene kunne få mulighed for at handle lidt mere ind, hvis de havde brug for det. Det virkede klart som om, de havde det.

Vi fumlede lidt rundt med adressen og de forskellige gps´er. Men børnene tog det som altid med knusende ro. Der er aldrig panik på bagsæderne, eller det mindste knurren over at skulle sidde i bilen. Det virker som om, de altid er helt trygge ved at vi nok skal nå frem til det, vi har aftalt. Om der går lidt ekstra tid, gør åbenbart ikke så meget. Vi har vel alle oplevet utålmodige børn på bagsædet. Forestil jer så tre rækker bagsæder med ti utålmodige børn! Men så bliver det aldrig med jeres børn. Det er dejligt, at det er sådan.

Det blev en hyggelig eftermiddag i Barton Creek Mall. Vi forlængede den aftalte tid, så alle nåede det, de gerne ville. Det betød så også, at vi var forholdsvis sent hjemme på hotellet. Vi bestilte derfor pizza til aftensmad til servering i hotellets morgensmadsrestaurant.

Arrangementet var velbegrundet fordi, vi i dag havde to fødselsdage i gruppen. Ikke blandt gymnasterne, men Astas mor Randi og Mads Steffens havde begge fødsels i dag. Traditionen tro blev det fejret med kage og fødselsdagssang på parkeringspladsen. Claus Steffens havde heldigvis være vaks nok til at have kameraet med. Så bloggen har lånt nogle af hans billeder herfra.

I morgen skal vi tidligt af sted til fort Worth. Vi har 350 km, vi skal have klaret til kl. 13, så alle sover nu, så de er friske til i morgen. Så skribenten tørner også ind nu.

Mandag d. 12. oktober. Badetur og Austin

I dag er der ikke så meget at fortælle. Meget af dagen er blevet brugt i bilerne. Vi havde knap 400 km at køre til Austin.

Vi havde besluttet at tage en strandtur før, vi tog den lange tur nordpå. Så vi kørte endnu en gang til Mustang Island. Denne gang uden tåge, så vi havde en smuk tur til færgerne. Ingen ventetid, så vi var på stranden i løbet af en halv time. Det blæste en del i dag. Så vi havde stramme regler og altid to mand med børnene ude at bade. Det skyldtes egentlig ikke så meget vinden og bølgerne. Dem kunne alle klare sig i. Men der var en ualmindelig voldsom understrøm på langs af kysten, men på tværs af bølgerne. Man havde vanskeligt ved at gå i mod strømmen. Det gjorde det sjovt at være i vandet, men også lidt af en udfordring.

Der blev leget og hygget igen i dag. Og jeg beklager, Anja, men der er nye ting, Magnus bør vide. Nogle af os har så set havskildpadder og smarte flyvefisk.
Der skulle en solcreme til, da solen var heftig på trods af, at det er oktober. Nogle af børnene og også af de voksne ville ikke bruge så lang tid på stranden, så de samlede et par biler og tog af sted mod Austin før resten.
Vi havde alle sammen lagt gode pauser ind på turen, så det endte alligevel med, at vi alle ramte hotellet inden for en halv time her ved halv syv-syv tiden i aften.

Vi blev forholdsvis hurtigt installeret på værelserne. Det krævede lidt bytteri fordi, de amerikanske regler fordrer, at der er en voksen på alle værelser, og de havde så kreeret en liste, der ikke nødvendigvis passede med børnenes soveønsker. Men det kom det i det store hele til.

Vi kørte på en Chipotle restaurant ikke så langt væk og fik fyldt de lidt slunkne depoter op. Alle er nu vendt glade, mætte men også trætte tilbage til hotellet, og der er ret meget ro.

Jeres børn er i øvrigt også super gode at køre i bus med. De er sjove og nemme at være sammen med. Fedt, at vi skal videre i mange dage endnu.

 

 

Søndag d. 11. oktober. Strand, opvisning og brandmænd

Det er egentlig meget hyggeligt, at lave de dagbøger. På den måde får jeg jo også lige selv repeteret dagen. Når dagene er så tætte og med så mange og forskelligartede oplevelser, er det nemlig lige før, det der skete først på dagen bliver overtonet af de næste og forsvinder fra min hullede hukommelse.

Og hvor utroligt, det end virker nu her sidst på dagen, hvor solen har braget ned med over 30 grader, så startede dagen i en tyk ærtesuppe af tåge. Vi kunne faktisk ikke se bilerne på parkeringspladsen. Og vi havde aftalt at tage til stranden og bade.

Over morgenmaden blev mulighederne og vejrudsigterne endevendt. Åbningstiderne på shoppingcentrene lå senere udsigten til opklaring. Så vi holdt fast i beslutningen og pakkede strandtaskerne og bilerne og tog af sted til Port Aransas og Mustang Island. Det var tåget hele vejen, også da vi skulle med en af de små bilfærger, der ligger i fast, men gratis rutefart over til øen. Men på dette tidspunkt var tågen dog lettet lige akkurat nok til, at man kunne se delfinerne lege i havet omkring færgen. Efter 5 minutters kørsel fandt vi stranden. Rigtig dejlig, og der var ikke mange andre end os her. Vi hoppede hurtigt i det næsten blanke og meget lækre hav, og da der var gået en halv times tid, var tågen lettet og temperaturen steg drastisk. Det var også varm inden, men nu blev det til en meget varm sommerdag. Der blev leget, badet, spillet bold, hygget og snakket. Nogle rigtig dejlige timer, inden vi skulle tilbage til workshop og opvisning igen.

Vi ville køre ved 12.30-tiden for at være i god tid til at kunne være i Ingleside kl. 14. Men på en eller anden måde havde trafikbilledet på denne lille, næsten undselige ø, ændret sig voldsomt. I hvert fald omkring færgerne. Da vi kom om formiddagen skulle vi blot vente et kvarter på en enkelt afgang. Nu var der kilometer lang kø, og vi brugt det meste af en time på at holde i den. Selv om der nu var sat 4 færger ind. Lidt mystisk, hvor de biler kom fra.

Vi ræsede tilbage og nåede lige akkurat at være tilbage før to. Hurtig omklædning og ind til de ventende amerikanske børn. De samme som dagen inden var kommet igen plus lidt flere nye. Mens workshoppen stod, hentede nogle af forældrene mad og rettede det til, så børnene kunne skiftes til at komme ud at spise under workshoppen, og på den måde have fået spist inden opvisningen.

Igen skal børnene have kæmpe anerkendelse for den indsats, de gør med andre børn. De gå bare ud og henter dem hos deres forældre. De amerikanske børn har ikke på noget tidspunkt grund til at føle sig utrygge i jeres børn selskab. De guider, de hjælper, de trøster, de gør simpelthen alt det, der er nødvendigt. De springer ikke over eller gemmer sig. De ER seje.

Selve opvisningen gik lige så flot, som den gjorde i går, og gymnasterne fik også al den anerkendelse tilskuerne kunne mobilisere, og det var en hel del.  Barbara, som har Cindarella Gym takkede også rigtig mange gange for holdet besøg, og mente at Ingleside havde været heldige med at får besøg af Rejseholdet. Børnene fik en medalje hver og et lille maleri, som nok mest er en tegning, til at tage med hjem til DK.

Workshoppen havde taget lidt lang tid fordi, det gik så godt. Så vi blev lidt presset på tid. Vi havde nemlig fået lavet en aftale om at komme ind og se den lokale brandstation. Det var vi flere, der glædede os til….

Vi kom en smule for sent. Men det var intet problem. Brandbilerne var kørt ud. Den lokale firechief og de frivillige brandmænd ventede på os. De havde lagt en masse udstyr fra, og vi fik en indledende beskrivelse af bilerne. Det var ret spændende. Og der er jo ikke noget som amerikanske brandbiler… Men rigtig sjovt blev det så, da de spurgte, om vi ville se brandbilen med vand sprøjte vand fra brandsprøjten. INGEN sagde nej. Så de kørte brandbilen om bagved og monterede slanger og en sprøjte. Og så fik alle lov til at være brandmand og mærke det heftige tryk fra 200 gallons i minuttet. I det hele taget var brandfolkene meget åbne og opfordrede børnene til at kravle ind i bilerne, prøve deres udstyr og trykke på sirenen. En sjov oplevelse, som man vist kun kan få, når man rejser med gymnastikbørn. Og igen, det er så fuldstændigt problemfrit at rejse rundt med børnene og at tage dem med på besøg. Man VED bare, at de søde og ordentlige. De fik også pæn portion ros af hele fire department´et.

Vi kom af sted med en del våde børn. Frivilligt våde, men de skulle have noget tørt tøj på til at vi skulle ud at spise. Et par af forældrene havde fundet en stor kinesisk restaurant. De var buffet, og der var rigtig mange forskellige retter. Alle kunne finde flere ting, de godt kunne lide. Så der blev spist igennem. Der var i øvrigt også dessertbuffet, så ingen tog sultne fra restauranten.

Det er sidste nat i Ingleside, så vi har her til aften pakket gymnastikredskaberne sammen og lagt den i vores varevogn, så den er klar til afgang i morgen tidlig. Børnene har pakket deres kufferter og lagt deres badetøj frem.

Vi skal nemlig på stranden i morgen, inden vi tager de næsten 400 km til Austin.

 

Lørdag d. 10. oktober. USS Lexington, opvisning og strandpromenade

Vi havde skaffet enkelte voksenværelser på et nærliggende hotel. På denne måde kunne alle børnene bruge poolen, de komme i bad, og vi kunne give dem morgenmad på hotellet. Morten og et par andre forældre kørte dem den korte tur fra gym´en til hotellet i hold. Alle nød de gode faciliteter efter en nat i gymnastiksalen.

Jeg hørte i øvrigt receptionisten i aftes drille afløseren med, at han jo så skulle have glæde af 35 børn fra morgenstunden. Det var tydeligt, at hun ikke mente glæde, men ”glæde” af dem. Altså, det kunne godt gå hen at blive noget rod og en masse larm med de der børn. Afløseren så pludselig meget træt ud... Men jeg forsøgte at berolige ham og fortalte, at det var rigtig søde børn, der ville komme næste morgen. Og det er jo fantastisk, at man med sindsro kan sige sådan om 35 børn. Og endnu mere fantastisk, at sådan var det jo så også bare næste morgen. Ingen larm, de spiser pænt, sidder nogenlunde stille ved bordene, ingen svineri, og alle rydder op efter sig. De hygger sig, smiler og har det sjovt sammen. Fantastiske ambassadører, vi har med her.

Vi havde aftalt at tage til Corpus Christi og se museet på USS Lexington. Da det gik op for børnene i bussen, at det hed noget med ”museum”, ville de altså gerne vide, hvor lang tid, vi havde tænkt, det besøg skulle tage… Men da vi stod der, var de alligevel pænt imponerede over størrelse af det museum. Et hangarskib fylder jo også lidt på nethinden.

Vi gik om bord, fik billetter og lavede aftaler med børnene i grupper om, hvornår vi skulle mødes igen. Det var et rigtig interessant besøg. Vi rundt i grupperne på skibet på dets mange forskellige tours, og på en eller anden måde endte vi alle samtidig på det enorme flydæk. Her havde en af skibets faste guider fået fat i en del af vores hold, og han instruerede og opførte forestillingen om et takeoff med et af skibets fly. Skuespillerne eller aktørerne var vores egne folk i dragter og forskelligt farvede bluser. Det var ret underholdende, men også informativt.

Jeg tror, de fleste havde fået revideret deres opfattelse af begrebet museum, da vi igen gik ned ad landgangen.

Vi var færdige på USS Lexington omkring middag, og vi havde aftalt at tage i Walmart for at købe frokost til børnene. Så der kørte vi direkte ud og skyndte os at finde den mad børnene, hver især ville spise til frokost. Så hurtigt ind i bilerne igen, da vi skulle være ved gym´en igen kvart over et. Børnene skulle gøre klar til at have turens første workshop og derefter en opvisning.

Der kom børn fra byen allerede kvart i et, og der endte med at være næste lige så mange som gymnasterne selv. Jeres børn er fantastiske! De går helt upåvirkede til de fremmede børn og ved, at de har noget at byde på. De kan lære dem noget, og de ved at de kan hjælpe dem. Og det betyder ikke så meget, at det skal forgå på engelsk. De gør det bare. Men I kan jo selv prøve at finde billederne af dem i workshoppen. Det er imponerende, så selvsikre og alligevel ydmyge, de er overfor opgaven og de andre børn.

Så lavede de så lige en super opvisning for de fremmødte børn og deres forældre, og fik et stort bifald. Tre af børnenes forældre havde oven i købet doneret 100 $ til holdet, som de gav Lene i en kuvert med et kort, hvor de takkede for holdets indsats og for de gode oplevelser.

Herefter kom den amerikanske mor, der ville lave mad til holdet med store fade med varm pasta og kylling med salat. Meget lækkert og der blev spist igennem.

Børnene mente at de donationen skulle omsættes til is. Ingen var uenige. Klokken var seks, og der var stadig 30 grader udenfor. Så vi satte kursen mod den lokale isleverandør og fik lavet 50 is på bestilling. Hyggeligt og lækkert.

Vi ville så på en lille hyggetur. Så vi tog af sted i bilerne til Corpus Christi for at gå en strandtur på promenaden. Det blev en rigtig fin oplevelse. Vi bl.a. forbi en restaurant/bar, der havde udendørs servering. Rejseholdet så straks et potentielt publikum. Og hvor der er publikum er der også mulighed for en opvisning. Så de improviserede en lille opvisning på stranden og fik rigtig meget positiv respons. Det var der ikke noget at sige til. De var ret seje.

Så det var med en dag med gode oplevelser, der fulgte med ind i bussen tilbage til Ingleside, hvor det var tid til at lægge an til sovetid. Så der er lige blevet børstet tænder og puttet. Tror, jeg vil gøre det samme…

 

Fredag d. 9. oktober, Ingleside

Vi stod op til en tidlig afgang til Ingleside. Så alle var også var også tidligt til morgenmad og havde allerede pakket det meste af deres grej. Vi skulle køre kl. 9.30, og det lykkedes også næsten...
Vi havde i hvert fald alle biler af sted før kl. 10 mod South Texas.
Der var byttet rundt på køregrupperne, så børnene var sat sammen i nye konstellationer, og så chaufførerne og de andre voksne i bilerne også kunne få snakket med nye børn under køreturene.
Vi havde tur på 360 km og vejret blev langsomt ringere. Det blev ved med at være varmt, men solen forsvandt, og det regnede, da vi kørte ind i Ingleside.
Bilerne fulgtes ikke ad på turen, men næsten alle havde lagt en spisepause undervejs, så benene kunne blive strakt lidt samtidig med, at der kom noget i maven.
Vi var kommet temmelig langt ud på landet. Den fornemmelse fik man i hvert fald efter en tur, hvor vejen stort set kun går lige ud. Og det er så enten øst-vest eller nord-syd... for det meste. Markerne er enorme, og det flade landskab forstyrres kun af nogle lokale oliebrønde spredt på markerne. De kæmpestore biler, trucks og SUV’er, der i aftes til kampen i Houston var højpolerede og skinnende, er nu mudrede og møgede.
Gymnastiksalen, som er en privat gym (Cindarella School of Dance and Gymnastics), er ikke ret stor. Slet ikke efter danske forhold. Udefra ser bygningen ud som en forstørret container, fordi væggene er af  blåfarvede metalplader. Det indtryk er der dog langt fra indenfor. Her er masser af træ og salen er pakket med måtter og redskaber.
Vi pakkede hurtigt bilerne ud, og læssede kufferterne ind i dansesalen. Vi skal overnatte her tre gange,
Gymnasterne og trænerne gik ret hurtigt i gang med at træne. Det gik der et par timer med, så ved halv seks tiden gik alle i pause for at få lidt frugt, mueslibarer og vand. OG en pause frem til opvisningen kl. 19.
Vi var advaret om, at der nok ikke ville komme ret mange tilskuere til opvisningen her i aften, da der var en footballkamp på college. Det kom der så heller ikke... Der var vel 7-8 stykker. Men de var ret benovede og imponerede over børnene og deres høje niveau. Det kan man også godt forstå, for det var på trods af de meget små og anderledes forhold, en rigtig flot opvisning, de lavede. De var dygtige og alle de mange delelementer hang rigtig godt sammen til en flot helhed. Det lover godt for resten af turen.
Nogle af forældrene havde inden opvisningen købt ind til aftensmad. Så der var wraps med alt det fyld, de ville have til at bygge dem af. Så alle fik sig et rigtig godt aftensmåltid.
Ingleside vil nok være et sted og med en opvisning, som børnene vil kunne huske. Både for det var, som et par af børnene sagde, langt ude på landet i en meget lille gymnastiksal, der lignede lidt en container og forholdene var små. Men at det jo også mindede dem om, at de nok er lidt forkælede, når andre har så forholdsvis primitive forhold.
Samtidig giver det lidt stof til eftertanke, at det er sådan et sted, langt ude på landet, vi så møder en udstrakt grad af hjertevarme; Vi har ikke været her mere end 5-6 timer, og brandchefen meddeler os alligevel, at han gerne åbner brandstationen, så børnene kan komme til at bade. En af de lokale forældre vil lave mad til alle 50 næste aften og komme med det, og hotellet åbner dørene, så de kan få morgenmad, bad og bruge poolen. Det er både tankevækkende og rørende.
Der er lagt MANGE billeder op på siden i dag. Det er jo første dag med gymnastik. Så jeg tror, det er en dårlig ide at gå i gang med dem i arbejdstiden. Det er nok bedre, der hjemme efter at have sat kaffe over. I skulle meget gerne alle kunne finde billeder af jeres børn. Nok ikke lige mange af alle. Men der skulle gerne være der alle sammen. Men det kræver nok en vis portion tålmodighed.

Torsdag d. 8. Hoouston Spacecenter

Her er rigtig hyggeligt om morgenen. Vi har morgenmadsrummet for os selv. Næsten. Så alle kommer ned og spise i det tempo der passer dem på værelserne. Vi har endda fået tilpasset mad udbuddet med noget af det, vi mangler. Alt mad er meget blødt, hvidt og gerne også sødet. Det gælder også morgenmaden. Alle kan finde noget, de vil spise. Men det er også godt med nogle alminelige havregryn og mørkt og fiberrigt brød. Der er også kommet noget frugt til.

Vi skulle mødes kl. 9.50 for at køre til Houston Spacecenter. Vi fandt hurtigt det store parkeringsanlæg og mødtes af det første af flere gigantiske syn. Spaceshuttle´n monteret oven på en jumbojet i størrelse 1:1. Så var vi i gang.

Det blev en rigtig god oplevelse. Vi brugte en times tid på at se udstillingerne i modtagelsesbygningen. Det var på flere måder indrettet som et eksperimentarium og tilrettet børn og unge.

Vi brugte også en del af den første time på at stå i kø til det, de fleste vil huske bagefter. Nemlig køreturen rundt på det kæmpemæssige areal til de øvrige bygninger, der udgør NASA Spacecenter. Vi kom i kontrolbygningen og kikkede ind i det oprindelige kontrolrum. Efter en ny køretur fik vi også et kik ned i den enorme træningshal med forskellige satellitter, raketdele, og udstyr, der har været brugt eller som skal til det i fremtiden.

En ny tur i NASA-toget gav os stop ved en Apollo raket, som aldrig blev opsendt fordi Apolloprogrammet blev afbrudt. Den er ENORM. Især de to første brændstoftanke og deres motorer gjorde indtryk.

NASA tog tilbage og VIK-bus til et outlet, hvor børnene fik et par timer til at bruge lidt af de dollars, der brændte i lommerne.

Der NFL-kamp på Houston Texans stadium og nogle af os havde købt billet til kampen. Stor oplevelse. Især fordi amerikanerne er gode til at skabe en festlig stemning omkring kampene. Og så fordi der var 70.000 tilskuere og dermed også ca. 70.000 biler, der skulle finde ind og ud af stadium.

Imens Shoppede resten af pigerne mere og badede i poolen.

Der blev købt ind til selv at lave aftensmad på hotellet, så alle har fået mad, der både mættede og var velsmagende.

Houston Texans er den direkte grund til at Teaxas News er blevet forsinkede. Men de kan lige nå at udkomme, før vi starter bilerne og kører til Ingleside.

Onsdag d. 7. Badededag og træning.

Onsdag 7. oktober, Strand og træning

Det er rigtig svært at tvinge kroppen til at sove mere end 10 timer. Derfor vågnede rigtig mange af børnene også før syv, og da det begyndte at blive lyst stod de så heldigvis også op. De fandt ret hurtigt ud af morgenmaden, og de morgenhyggede. De fleste voksne var også oppe. Syntes heller ikke, de kunne proppe mere søvn i systemet…

Poolen var også åben, så vi oplevede at have børn i poolen ved 7.30-tiden. Det kommer nok ikke rigtig til at ske igen.

Efter at have studereret vejrudsigten besluttede vi, at NASA Spacecenter bliver i morgen, fordi vejrudsigten for i dag så nemlig ud til at give super strandvejr. Det var en god beslutning, også fordi i dag kun er første hele dag efter den lange rejse. Så en strandtur ville være fin til at akklimatisere. Kl. 10 var bilerne pakket med sololie, børn og badetøj. Stranden i Galveston, var den, vi fik anbefalet. Der er vist heller ikke så mange andre her omkring. Det gav en køretur på tre kvarter for at komme de 45 km til Galveston. Men den tid var givet godt ud. Brede strande med 100 m til vandet og ikke ret mange andre udenfor-sæsonen-badegæster. Men vandet var dejligt lunt og luften varm. Som på en af de rigtig gode danske sommerdage.

Børnene badede og legede. Omkring middag købte vi sandwich på en af de nærliggende sandwichbarer. Efter middag var der mere badetid inden, der var dømt træning. Hele programmet blev gennemgået. Altså bortset fra det, der kræver trampolin og airtrack. Det var fint for alle at mærke, hvad turen jo også handler om.

Vi kørte hjem til hotellet ved 18-tiden. Planen var at få et bad og noget andet tøj på inden, vi skulle ud at spise. Planen holdt også. Vi fik mexicansk mad. Super lækkert. Men igen i dag, blev vi indhentet af manglen på søvn eller bare det indre soveur. Alle var enormt trætte. Så vi fyldte igen bilerne og skyndte os hjem. Gymnasterne skulle være i deres senge og der skule være ro kl. 10. Det var overhovedet ikke noget problem…

Tirsdag d. 6.okt. Afrejse

Der var ret mørkt og også noget køligt på parkeringspladsen ved hallen kl. 01.30. Men alle gymnaster og voksne var der til tiden og glædede sig på trods af, at vi ikke rigtigt vidste, hvad vi skulle hilse på hinanden med. For sent til god dag alt for tidligt til god morgen...
Men vi fik startet endnu en USA-tur, og bussen summede af liv og glad og forventningsfuld snak hele vejen til Billund.
I lufthavnen fik vi forholdsvis hurtigt samling på alle gymnaster og deres bagage. Personalet var ikke rigtigt mødt ind endnu. Så vi gik i gang med indtjekning ved standene... med ret blandede resultater. Men alle kom med flyet til Amsterdam, og humøret stadig højt. Og det var det hele vejen til Schipol.
Ingen er i tvivl om, at det er et hold, vi kommer med. De er ret flotte og seje i deres dragter med ens tasker. Der er mange der spørger til dem og lige vil høre, hvad de er for nogle. Hvor de kommer fra, hvad de kan, og hvor de skal hen. Dragterne gør det også forholds let at følges ad og holde trop gennem en giga-lufthavn.
Vi ventede en tre timer og fik lidt morgenmad, så det kom til at passe med at boarde den jumbojet, der holdt udenfor vinduerne. Samtidig stødte resten af flokken, de, der føj fra Hamborg, til gruppen. Så vi nu var fuldtallige. De var taget af sted fra Århus nogle timer tidligere end os med bussen, og var også pænt trætte.
Der var god plads og super service på turen over Atlanten. Humøret var stadig højt, men alle havde fået snakket af, og der blev hygget og spillet rundt omkring i flyet.
Det var en rigtig lang tur. 10 timer i et fly, så der var også plads og tid til at få lidt søvn ind i mellem.
Da vi ankom ca. middag i Houston, hentede 5 af de voksne de biler, der skal være vores busser i de næste uger, og Ruben hentede U-Haul varebilen. Efter en times tid var bilerne pakkede med børn, voksne og baggage, og vi tog af sted for at finde vores La Quinta hotel i Seabrook. Vores gps´er ville ikke rigtigt kendes ved adressen, men efter lidt tid lykkedes det.
Vi blev ret hurtigt indkvarteret. Et hyggeligt hotel, med søde personaler og de er super hjælpsomme.
Her er varmt og ret fugtigt, så airconditionen kører næsten uafbrudt på værelserne.
Børnene (og alle de voksne) var ved at være temmelig sultne sidst på dagen. Så vi fyldte bilerne og kørte et par kilometer til Cici´s Pizza Place. Pizza- og salat-buffet. Der blev spist godt i gennem. Men så var der til gengæld også ved at være udsolgt hos os alle sammen.
Vi skulle hjem og sove. Det kom vi hurtigt, og hele hotellet sov i løbet af en halv time.
En lang og god dag  med mange nye oplevelser og rigtig mange kilometer....

Afrejseopvisning

Det var så sidste opvisning, inden vi står i USA i næste uge.
Det var en rigtig god oplevelse at se, hvor dygtige alle gymnasterne var blevet frem til i dag. det var også fantastisk at se, hvor godt alle de "nye" gymnaster, der ikke har været med på tur tidligere, indgår I på holdet. Det er jo bade trænernes, men især også alle gymnasternes fortjeneste, at de alle sammen fungerer så godt sammen.
Udgangspunktet ser ud til at være rigtig godt, og det vil jo kun blive endnu bedre hen over de næste uger i Texas. Så der er al mulig grund til at glæde sig.
Der er lagt billeder fra dagens opvisning på linket under USA billeder herunder, til højre på siden.